EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0143

Forenede sager C-143/20 og C-213/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. februar 2022 — A mod O (C-143/20) og G.W. og E.S. mod A. Towarzystwo Ubezpieczeń Życie S.A. (C-213/20) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie — Polen) (Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – livsforsikring – livsforsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde, såkaldte »unit linked«-aftaler – direktiv 2002/83/EF – artikel 36 – direktiv 2002/92/EF – artikel 12, stk. 3 – oplysningspligt forud for aftaleindgåelse – oplysninger om arten af de aktiver, »unit linked«-forsikringsaftaler er baseret på – anvendelsesområde – rækkevidde – direktiv 2005/29/EF – artikel 7 – urimelig handelspraksis – vildledende udeladelse)

EUT C 165 af 19.4.2022, p. 2–2 (GA)
EUT C 165 af 19.4.2022, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 165/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. februar 2022 — A mod O (C-143/20) og G.W. og E.S. mod A. Towarzystwo Ubezpieczeń Życie S.A. (C-213/20) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie — Polen)

(Forenede sager C-143/20 og C-213/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - livsforsikring - livsforsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde, såkaldte »unit linked«-aftaler - direktiv 2002/83/EF - artikel 36 - direktiv 2002/92/EF - artikel 12, stk. 3 - oplysningspligt forud for aftaleindgåelse - oplysninger om arten af de aktiver, »unit linked«-forsikringsaftaler er baseret på - anvendelsesområde - rækkevidde - direktiv 2005/29/EF - artikel 7 - urimelig handelspraksis - vildledende udeladelse)

(2022/C 165/02)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A (C-143/20) samt G.W. og E.S. (C-213/20)

Sagsøgte: O (C-143/20) og A. Towarzystwo Ubezpieczeń Życie S.A. (C-213/20)

Konklusion

1)

Artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring skal fortolkes således, at de deri omhandlede oplysninger skal forelægges en forbruger, der som forsikret indtræder i en gruppelivsforsikringsaftale tilknyttet en investeringsfond, som er indgået mellem et forsikringsselskab og en forsikringstagende virksomhed. Det påhviler forsikringsselskabet at forelægge den forsikringstagende virksomhed disse oplysninger, som sidstnævnte skal videregive til denne forbruger, inden vedkommende indtræder i aftalen, idet oplysningerne skal være ledsaget af alle yderligere præciseringer, som er nødvendige henset til forbrugerens krav og behov, i overensstemmelse med denne bestemmelse, sammenholdt med artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling.

2)

Artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83, sammenholdt med punkt A, punkt a.12, i bilag III hertil, skal fortolkes således, at den angivelse af arten af de underliggende aktiver, som skal forelægges forbrugeren, inden denne indtræder i en gruppelivsforsikringsaftale tilknyttet en investeringsfond, skal omfatte oplysninger om de væsentligste træk ved disse underliggende aktiver. Denne angivelse:

skal omfatte klare, præcise og forståelige oplysninger om de underliggende aktivers økonomiske og retlige karakter og om de strukturelle risici, som er knyttet til disse, og

skal ikke nødvendigvis omfatte udtømmende oplysninger om hverken arten og omfanget af alle risici, der er forbundet med investering i disse underliggende aktiver, eller de samme oplysninger som dem, udstederen af de finansielle instrumenter, der udgør disse, har givet forsikringsselskabet i henhold til artikel 19, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF.

3)

Artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83 skal fortolkes således, at de oplysninger, der er omhandlet i punkt A, punkt a.12, i bilag III til dette direktiv, ikke nødvendigvis skal forelægges en forbruger, der som forsikret indtræder i en gruppelivsforsikringsaftale tilknyttet en investeringsfond, i forbindelse med en særskilt procedure forud for aftalens indgåelse, og at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger er nævnt i aftalen, for så vidt som aftalen udleveres til forbrugeren i så god tid forud for dennes indtrædelse heri, at den pågældende får mulighed for på et oplyst grundlag at foretage et informeret valg af det forsikringsprodukt, som bedst dækker vedkommendes behov.

4)

Artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kræver, at det lægges til grund, at ukorrekt opfyldelse af forpligtelsen til at forelægge de oplysninger, der er omhandlet i punkt A, punkt a.12, i bilag III til dette direktiv, medfører, at en gruppelivsforsikringsaftale tilknyttet en investeringsfond, eller en erklæring om indtrædelse heri er uvirksom eller ugyldig, således at en forbruger, der er indtrådt i aftalen, har ret til tilbagebetaling af de betalte forsikringspræmier, for så vidt som de processuelle regler, der er fastsat i national ret for udøvelse af retten til at gøre denne oplysningspligt gældende, ikke undergraver effektiviteten af denne ret ved at afskrække forbrugeren fra at udøve den.

5)

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at undladelse af at forelægge en forbruger, som indtræder i en gruppelivsforsikringsaftale tilknyttet en investeringsfond, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83, sammenholdt med punkt A, punkt a.12, i bilag III hertil, kan udgøre en vildledende udeladelse som omhandlet i nævnte artikel 7.


(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

EUT C 304 af 14.9.2020.


Top