Sag anlagt den 19. december 2019 – Ryanair og Laudamotion mod Kommissionen

(Sag T-866/19)

(2020/C 68/54)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair DAC (Swords, Irland) og Laudamotion GmbH (Schwechat, Østrig) (ved advokaterne E. Vahida og I. Metaxas-Maranghidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Domstolen annullerer Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 (1)

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 er i strid med begrundelsespligten og princippet om den fri udveksling af tjenesteydelser, idet Kommissionen ikke foretog en undersøgelse af, om der forelå tvingende hensyn af almen interesse, der kunne begrunde den restriktion af princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser, som blev indført med trafikfordelingsreglerne for lufthavnene Schiphol og Lelystad.

Med det andet anbringende gøres subsidiært gældende, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 er i strid med princippet om den fri udveksling af tjenesteydelser og artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (2), idet det ikke er blevet godtgjort, at der foreligger en overbelastning af Schiphol Lufthavn eller foreligger de fordele ved transitflyvninger, som trafikfordelingsreglerne tilsigter at fremme.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 er i strid med princippet om den fri udveksling af tjenesteydelser og artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1008/2008, idet trafikfordelingsreglerne, indførte en forskelsbehandling, eftersom der ikke forelå objektive begrundelser.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 er i strid med princippet om den fri udveksling af tjenesteydelser og artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1008/2008, idet trafikfordelingsreglerne ikke er forholdsmæssige, og idet Kommissionen ikke foretog en undersøgelse af, om der kunne indføres mindre bebyrdende foranstaltninger.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 (3) blev tilsidesat, eftersom Kommissionen ikke foretog en undersøgelse af foreneligheden af proceduren for betegnelsen af Lelystad lufthavn som en koordineret lufthavn, og eftersom der blev fastslået en forbindelse mellem slots og destinationer og modstrid med de generelle principper i forordning (EØF) nr. 95/93.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1008/2008 blev tilsidesat, idet Kommissionen ikke foretog en undersøgelse af, om betingelsen om, at lufthavnene skal tilbyde luftfartsselskaberne de nødvendige tjenester og ikke i urimelig grad må skade deres forretningsmuligheder, var opfyldt.

(1)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1585 af 24.9.2019 om fastsættelse af trafikfordelingsregler i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 for lufthavnene Amsterdam Schiphol og Amsterdam Lelystad (meddelt under C/2019/6816 (EUT 2019, L 246, s. 24).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EUT 2008, L 293, s. 3).

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18.1.1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (EFT 1993, L 14, s. 1).