Escolha as funcionalidades experimentais que pretende experimentar

Este documento é um excerto do sítio EUR-Lex

Documento 62019TN0789

    Sag T-789/19: Sag anlagt den 14. november 2019 – Moerenhout m.fl. mod Kommissionen

    EUT C 45 af 10.2.2020, p. 76—77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    10.2.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 45/76


    Sag anlagt den 14. november 2019 – Moerenhout m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-789/19)

    (2020/C 45/61)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Tom Moerenhout (Humbeek, Belgien) og 6 andre parter (ved advokat G. Devers)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Den anfægtede afgørelse annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019) 6390 final af 4. september 2019 om afslag på registrering af forslaget til borgerinitiativ »Ensuring Common Commercial Policy conformity with EU Treaties and compliance with international law« (Sikring af, at den fælles handelspolitik er i overensstemmelse med EU-traktaterne og overholder international ret) (EUT 2019, L 241, s. 12), har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

    1.

    Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer, for så vidt som Kommissionen har forvansket forslaget til borgerinitiativ.

    2.

    Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 211/2011, for så vidt som Kommissionen har tilsidesat sin pligt til at begrunde den anfægtede afgørelse.

    3.

    Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011, for så vidt som Kommissionen har fundet, at den påtænkte foranstaltning i forslaget til borgerinitiativ kun kunne vedtages på grundlag af artikel 215 TEUF, selv om den pågældende foranstaltning åbenlyst henhører under den fælles handelspolitik.

    4.

    Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011, for så vidt som Kommissionen har set bort fra andre retsgrundlag, som forslaget til borgerinitiativ åbenlyst er forbundet med, nemlig artikel 43, stk. 2, TEUF, og artikel 114 TEUF.


    Início