1)

Skal artikel 13 stk. 2, sammenholdt med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at det i en tvist mellem en erhvervsdrivende og et forsikringsselskab, hvor førstnævnte fra en skadelidt person har erhvervet en fordring mod forsikringsselskabet, som opstod i forbindelse med ansvarsforsikring, ikke er udelukket, at retten kan have kompetence på grundlag af forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 5?

2)

Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at et selskab, der driver virksomhed i en medlemsstat, og som behandler skadesager vedrørende lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer inden for rammerne af en aftale med et forsikringsselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, skal anses for at være dette forsikringsselskabs filial, agentur eller anden virksomhed?

3)

Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at denne bestemmelse udgør et selvstændigt kompetencegrundlag for retten i den medlemsstat, hvor skadetilføjelsen er foregået, og ved hvilken ret den kreditor, der har erhvervet fordringen i henhold til ansvarsforsikringen fra den skadelidte, anlægger sag mod et forsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat?