Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0913

    Sag C-913/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Białymstoku (Polen) den 13. december 2019 – CNP spółka z o.o. mod Gefion Insurance A/S

    EUT C 54 af 17.2.2020, p. 45–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.2.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 54/45


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy w Białymstoku (Polen) den 13. december 2019 – CNP spółka z o.o. mod Gefion Insurance A/S

    (Sag C-913/19)

    (2020/C 54/49)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Sąd Rejonowy w Białymstoku

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: CNP spółka z o.o.

    Sagsøgt: Gefion Insurance A/S

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 13 stk. 2, sammenholdt med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at det i en tvist mellem en erhvervsdrivende og et forsikringsselskab, hvor førstnævnte fra en skadelidt person har erhvervet en fordring mod forsikringsselskabet, som opstod i forbindelse med ansvarsforsikring, ikke er udelukket, at retten kan have kompetence på grundlag af forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 5?

    2)

    Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at et selskab, der driver virksomhed i en medlemsstat, og som behandler skadesager vedrørende lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer inden for rammerne af en aftale med et forsikringsselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat, skal anses for at være dette forsikringsselskabs filial, agentur eller anden virksomhed?

    3)

    Hvis spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at denne bestemmelse udgør et selvstændigt kompetencegrundlag for retten i den medlemsstat, hvor skadetilføjelsen er foregået, og ved hvilken ret den kreditor, der har erhvervet fordringen i henhold til ansvarsforsikringen fra den skadelidte, anlægger sag mod et forsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat?


    (1)  EUT 2012, L 351, s 1.


    Top