Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CN0033

Sag C-33/19: Sag anlagt den 18. januar 2019 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

EUT C 122 af 1.4.2019, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.4.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 122/12


Sag anlagt den 18. januar 2019 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

(Sag C-33/19)

(2019/C 122/14)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Cv. Georgieva-Kecsmar og J. Hottiaux)

Sagsøgt: Republikken Bulgarien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Bulgarien ikke er efterkommet sine forpligtelser efter artikel 21 i direktiv 2004/49/EF (1):

Republikken Bulgarien er ikke efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF, idet den har undladt at sikre, at undersøgelsesorganet er uafhængigt af infrastrukturforvaltere.

Republikken Bulgarien er ikke efterkommet sine forpligtelser i henhold til artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/49/EF, idet den har undladt at sikre, at undersøgelsesorganet har tilstrækkelige midler til at kunne varetage sine opgaver uafhængigt.

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

I henhold til artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF er medlemsstaterne forpligtet til at sørge for, at den i artikel 19 omhandlede undersøgelse af ulykker og hændelser varetages af et permanent organ, som omfatter mindst én person, der kan varetage funktionen som undersøgelsesleder i tilfælde af en ulykke eller hændelse. Dette organ er med hensyn til organisation, retlig struktur og beslutningstagning uafhængigt af alle infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, afgiftsorganer, infrastrukturtildelingsorganer og bemyndigede organer og alle andre parter, hvis interesser kan komme i et modsætningsforhold til de opgaver, der pålægges undersøgelsesorganet. Det fungerer desuden uafhængigt af sikkerhedsmyndigheden og alle organer med ansvar for regulering af jernbanesektoren.

2.

Kommissionen har i stævningen henvist til, at det specialiserede organ for undersøgelse af ulykker og hændelser, der er oprettet inden for rammerne af transportministeriet, ikke er uafhængigt af infrastrukturforvalteren, det nationale jernbaneinfrastrukturselskab. Konkret er organet karakteriseret ved såvel manglende organisatorisk uafhængighed som mangel på selvstændighed i forbindelse med sine afgørelser. I denne henseende er Republikken Bulgarien ikke efterkommet bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF.

3.

Kommissionen har i stævningen ligeledes fremhævet, at Republikken Bulgariens regel ikke sikrer adgang til tilstrækkelige midler til, at undersøgelsesorganet kan varetage sine opgaver i henhold til artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF uafhængigt.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29.4.2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT 2004, L 164, s. 44).


Top