Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0130

    Sag C-130/19: Domstolens dom (plenum) af 30. september 2021 — Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten (Artikel 286, stk. 6, TEUF – tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger med hvervet som medlem af Den Europæiske Revisionsret – fortabelse af retten til pension – ret til effektiv domstolsbeskyttelse – lovligheden af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) – intern procedure ved Revisionsretten – aktivitet, der er uforenelig med hvervet som medlem af Revisionsretten – udgifter til tjenesterejser og dagpenge – udgifter til receptioner og repræsentation – brug af tjenestekøretøj – brug af chaufførtjeneste – interessekonflikt – sanktionens forholdsmæssighed)

    EUT C 481 af 29.11.2021, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.11.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 481/6


    Domstolens dom (plenum) af 30. september 2021 — Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten

    (Sag C-130/19) (1)

    (Artikel 286, stk. 6, TEUF - tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger med hvervet som medlem af Den Europæiske Revisionsret - fortabelse af retten til pension - ret til effektiv domstolsbeskyttelse - lovligheden af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - intern procedure ved Revisionsretten - aktivitet, der er uforenelig med hvervet som medlem af Revisionsretten - udgifter til tjenesterejser og dagpenge - udgifter til receptioner og repræsentation - brug af tjenestekøretøj - brug af chaufførtjeneste - interessekonflikt - sanktionens forholdsmæssighed)

    (2021/C 481/09)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Den Europæiske Revisionsret (først ved C. Lesauvage, J. Vermer og É. von Bardeleben, derefter ved C. Lesauvage, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Karel Pinxten (ved avocate L. Levi)

    Konklusion

    1)

    Karel Pinxtens anmodning om udsættelse af sagen indtil afslutningen af den straffesag, som de luxembourgske myndigheder indledte efter fremsendelsen til disse myndigheder af rapporten fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) vedrørende sag nr. OC/2016/0069/A, tages ikke til følge.

    2)

    Karel Pinxtens anmodning om, at Den Europæiske Revisionsret pålægges at fremlægge en intern revisionsrapport og oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som følge af denne rapport, samt enhver form for dokumentation fra denne institution vedrørende eventulle indgreb i den interne revisors uafhængighed, tages ikke til følge.

    3)

    Den e-mail af 13. februar 2019, som formanden for Revisionsretten sendte til de andre medlemmer af og generalsekretæren for denne institution, og som Karel Pinxten har vedlagt som bilag B.10 til svarskriftet, udtages af sagsakterne.

    4)

    Karel Pinxten har tilsidesat de forpligtelser, der følger med hvervet som medlem af Revisionsretten, som omhandlet i artikel 286, stk. 6, TEUF, for så vidt angår:

    den uanmeldte og ulovlige deltagelse i det ledende organ i et politisk parti

    misbrug af Revisionsrettens ressourcer til at finansiere aktiviteter, der ikke har sammenhæng med hvervet som medlem af denne institution, i det omfang, det er fastslået i dommens præmis 387-799

    brugen af et benzinkort til at købe brændstof til køretøjer, der tilhører tredjemand, og

    skabelsen af en interessekonflikt i forhold til den ansvarlige for en revideret enhed.

    5)

    Karel Pinxten frakendes to tredjedele af retten til pension fra tidspunktet for afsigelsen af denne dom.

    6)

    I øvrigt frifindes Karel Pinxten.

    7)

    Domstolen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om den af Karel Pinxten nedlagte påstand om erstatning.

    8)

    Karel Pinxten bærer sine egne omkostninger og betaler de af Revisionsretten afholdte omkostninger.


    (1)  EUT C 148 af 29.4.2019.


    Top