Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0585

    Sag T-585/18: Sag anlagt den 27. september 2018 — Sanli mod Rådet

    EUT C 436 af 3.12.2018, p. 59–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.12.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 436/59


    Sag anlagt den 27. september 2018 — Sanli mod Rådet

    (Sag T-585/18)

    (2018/C 436/82)

    Processprog: nederlandsk

    Parter

    Sagsøger: Dalokay Şanli (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokat D. Gürses)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets afgørelse af 31. juli 2018 annulleres.

    Sagsøgerens navn fjernes fra listen omhandlet i forordning (EF) nr. 2580/2001.

    Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

    1.

    Første anbringende: Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af traktaten.

    2.

    Andet anbringende: Der er under sagsbehandlingen ikke blevet fremlagt noget bevis for, at sagsøgeren har udøvet terrorvirksomhed.

    3.

    Tredje anbringende: Sagsøgeren har ikke behørigt kunnet varetage sit forsvar under den sagsbehandling, der har ført til den anfægtede afgørelse.

    4.

    Fjerde anbringende: Afgørelsen er ikke tilstrækkeligt begrundet.

    5.

    Femte anbringende: Afgørelsen er truffet i strid med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

    6.

    Sjette anbringende: forordning nr. 2580/2001 finder ikke anvendelse, eftersom PKK ikke er en terrororganisation.

    7.

    Syvende anbringende: Afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet.


    Top