9.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/25

—

Afgørelsen truffet af klagenævnet for Den Fælles Afviklingsinstans den 28. november 2017 i sag 43/2017 og den bekræftende afgørelse SRB/CM01/ARES(2017)4898090 af 6. september 2017 annulleres.

—

Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om at afgørelse SRB/EES/2017/01 om aktindsigt i Den Fælles Afviklingsinstans’ dokumenter (herefter »afgørelsen om aktindsigt«) tilsidesætter artikel 90 i forordning nr. 806/2014 og artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som den dels regulerer retten til aktindsigt uden hjemmel, dels indfører undtagelser til retten til aktindsigt, der ikke er fastsat i forordning nr. 1049/2001. Da hjemlen for klagenævnets afgørelse ikke kan finde anvendelse, jf. artikel 277 TEUF, skal denne afgørelse annulleres.

2.

Andet anbringende om at klagenævnets afgørelse tilsidesætter artikel 296 TEUF, for så vidt som det heri blot på en generisk og vag måde anføres, at videregivelse af den fulde tekst i planen fra 2016, afviklingsafgørelsen og værdiansættelsesrapporten tilsidesætter artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

3.

Tredje anbringende om at klagenævnets afgørelse tilsidesætter artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som i) kreditinstitutternes afviklingspolitik ikke er en gyldig undtagelse, der kan begrænse den grundlæggende ret til aktindsigt, ii) betingelserne opstillet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 ikke er opfyldt og iii) værdiansættelsen af de interesser, som står på spil, kræver, at der meddeles aktindsigt i de udbedte dokumenter.

4.

Fjerde anbringende om at klagenævnets afgørelse tilsidesætter artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, for så vidt som det forhold, at der meddeles aktindsigt i den fulde afviklingsafgørelse, værdiansættelsesrapport og plan fra 2016, i) ikke påvirker fysiske og juridiske personers forretningsinteresser og idet ii) en afvejning af de interesser, som står på spil, under alle omstændigheder tilsiger, at der meddeles aktindsigt.

5.

Femte anbringende om at klagenævnets afgørelse tilsidesætter artikel 15 TEUF og artikel 88 i forordning nr. 806/2014, idet der herved afslås aktindsigt i oplysninger, som ikke er beskyttet af tavshedspligten, eftersom i) der ikke foreligger en fortrolighedsformodning i henhold til artikel 88 i forordning nr. 806/2014 og artikel 339 TEUF og eftersom ii) denne fortrolighedsformodning, såfremt den forelå, ikke ville kunne finde anvendelse, for så vidt som dokumenterne udbedes med henblik anvendelse i en retssag.

6.

Sjette anbringende om at klagenævnets afgørelse er udtryk for magtfordrejning, for så vidt som sagsøgeren ved afgørelsen har fået afslag på aktindsigt i hele planen fra 2016 med den begrundelse, at denne »i sin helhed er omfattet af undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), (tredje led), i artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 4, stk. 2, [i afgørelsen om aktindsigt]«, selv om der i virkeligheden er rimelig grund til at antage, at formålet med dette afslag udelukkende er at skjule fejl, lakuner og mangler, som denne plan er behæftet med.