Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0826

    Sag C-826/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Limburg (Nederlandene) den 28. december 2018 – LB, Stichting Varkens in Nood, Stichting Dierenrecht og Stichting Leefbaar Buitengebied mod College van burgemeester en wethouders van de gemeente Echt-Susteren, tredjepart i sagen: Sebava B.V.

    EUT C 122 af 1.4.2019, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 122/11


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Limburg (Nederlandene) den 28. december 2018 – LB, Stichting Varkens in Nood, Stichting Dierenrecht og Stichting Leefbaar Buitengebied mod College van burgemeester en wethouders van de gemeente Echt-Susteren, tredjepart i sagen: Sebava B.V.

    (Sag C-826/18)

    (2019/C 122/12)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank Limburg

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: LB, Stichting Varkens in Nood, Stichting Dierenrecht og Stichting Leefbaar Buitengebied

    Sagsøgt: College van burgemeester en wethouders van de gemeente Echt-Susteren

    Tredjepart i sagen: Sebava B.V.

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens artikel 9, stk. 2 , fortolkes således, at den er til hinder for, at offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed (public concerned)?

    2)

    Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

    Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel 6 er blevet krænket?

    Har det herved betydning, at den berørte offentlighed (public concerned) på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

    3)

    Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at den berørte offentligheds (public concerned) adgang til klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel 6 er blevet udnyttet?

    4)

    Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende:

    Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der afskærer den berørte offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til afgørelse?

    5)

    Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

    Kan den nationale ret på grundlag af sagens omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«, eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte EU-retlige garantier?

    6)

    I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5 blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden (public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den berørte offentlighed (public concerned)?


    Top