Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0677

    Sag C-677/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 5. november 2018 — Amoena Ltd mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

    EUT C 25 af 21.1.2019, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.1.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 25/25


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 5. november 2018 — Amoena Ltd mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

    (Sag C-677/18)

    (2019/C 25/31)

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    First-tier Tribunal (Tax Chamber)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Amoena Ltd

    Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Begik Toldkodeksudvalget og/eller Europa-Kommissionen en åbenbar fejl, da den tariferede mastektomi-bh’er:

    a)

    under kapitel 62 i den Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur under toldposition 6212, der specifikt omfatter »brystholdere«, og KN kode 6212 10 90,

    i stedet for

    b)

    kapitel 90 under toldposition 9021 og KN kode 9021 10 10 som tilbehør til proteser som omhandlet i bestemmelse 2, litra b), til KN’s kapitel 90?

    2)

    Indskrænker gennemførelsesforordningen (1) ulovligt anvendelsesområdet for tarifering af tilbehør til proteser under toldposition 9021 og bestemmelse 2, litra b), til KN’s kapitel 90, og er den følgelig ultra vires Europa-Kommissionens beføjelser?

    3)

    Udgør gennemførelsesforordningen en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, [TEU] under omstændigheder hvor:

    a)

    Europa-Kommissionen skal respektere domme fra de nationale domstole og endvidere skal fremme en ensartet (og korrekt) anvendelse af toldkodeksen og KN,

    b)

    Supreme Court enstemmigt nåede den konklusion, at det er korrekt at tarifere mastektomi-bh’er under kapitel 90 i KN med toldposition 9021, og

    c)

    Supreme Courts dom blev fremlagt for Europa-Kommissionen og udleveret til samtlige medlemsstater i EU sammen med et sammendrag af Supreme Courts begrundelse?


    (1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1167 af 26.6.2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 170, s. 50).


    Top