Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0592

    Sag C-592/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven (Nederlandene) den 21. september 2018 — Darie BV mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

    EUT C 436 af 3.12.2018, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.12.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 436/27


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven (Nederlandene) den 21. september 2018 — Darie BV mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

    (Sag C-592/18)

    (2018/C 436/37)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    College van Beroep voor het Bedrijfsleven

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Darie BV

    Sagsøgt: Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal begrebet »biocidholdige stoffer« i artikel 3, i forordning nr. 528/2012 (1) fortolkes således, at det også omfatter midler, der består af en eller flere bakteriesorter, enzymer eller andre bestanddele, hvis det antages, at de på grund af deres specifikke virkemåde ikke har direkte virkning på de skadegørere, som de er bestemt til, men på fremkomsten henholdsvis opretholdelsen af skadegørernes naturlige miljø, og hvilke krav skal der i givet fald da stilles til denne virkning?

    2)

    Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning, om den situation, i hvilken et sådant middel anvendes, er fri for skadegørerne, og i bekræftende fald, efter hvilke kriterier skal det afgøres, om dette er tilfældet?

    3)

    Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning, inden for hvilken frist virkningen indtræder?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.5.2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167, s. 1).


    Top