1)

Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (1) af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar fortolkes således, at den indfører en undtagelse fra reglen om, at den nationale ret på det sted, hvor barnet har sin faktiske bopæl, er kompetent?

2)

Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar fortolkes således, at de af en part i sagen anførte omstændigheder (dvs.: Barnet er født i Frankrig, barnets far er fransk statsborger, barnet har blodsbeslægtet familie bestående af to søstre, en bror, en niece (søsterdatter) og farfar samt farens nuværende partner og deres mindreårige datter i Frankrig, hvorimod barnet i Rumænien ikke har slægtninge på morens side, barnet går i fransk skole, barnets opdragelse og mentalitet har altid været fransk, og hjemmesproget mellem forældrene indbyrdes og mellem forældrene og barnet har altid været fransk) udgør omstændigheder, der viser, at barnet har en særlig tilknytning til Frankrig […], og at den nationale ret derfor skal erklære, at en fransk ret er bedre egnet til at behandle sagen?

3)

Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar fortolkes således, at proceduremæssige forskelle mellem de to medlemsstaters lovgivninger, såsom den omstændighed, at sagen behandles for lukkede døre af specialretter, er til barnets bedste i den nævnte [EU-retlige] bestemmelses forstand?