EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0460

Sag C-460/18 P: Appel iværksat den 12. juli 2018 af HK til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. maj 2018 i sag T-574/16, HK mod Kommissionen

EUT C 381 af 22.10.2018, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 381/4


Appel iværksat den 12. juli 2018 af HK til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. maj 2018 i sag T-574/16, HK mod Kommissionen

(Sag C-460/18 P)

(2018/C 381/05)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: HK (ved advokaterne A. Champetier og S. Rodrigues)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen fremmes til realitetsbehandling og appellanten gives medhold.

Ophævelse af Rettens dom af 3. maj 2018 (sag T-574/16).

Appellanten gives medhold i påstandene for første instans, herunder påstanden om, at appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne, eller subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse, idet der træffes afgørelse om sagsomkostningerne i appelsagen i overensstemmelse med artikel 184 i Domstolens procesreglement.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig to anbringender. Det første anbringende er tilsidesættelse af artikel 17, første afsnit, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten, og at begrundelse både er tvetydig, usammenhængende og selvmodsigende. Det andet anbringende er tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse.


Top