Sag anlagt den 7. februar 2018 — Den Franske Republik mod Europa-Parlamentet

(Sag C-92/18)

(2019/C 44/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, D. Colas, E. de Moustier og B. Fodda, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har den franske regering nedlagt påstand om annullation af fire retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet i forbindelse med dettes udøvelse af budgetbeføjelser under den yderligere plenarmøderække, der blev afholdt den 29. og den 30. november i Bruxelles.

Den første og den anden retsakt, som den franske regering påstår annulleret, er dagsordenerne for Europa-Parlamentets møder onsdag den 29. november og trosdag den 30. november 2017, for så vidt som der heri fastsættes henholdsvis plenarmøder om det fælles udkast til almindeligt budget for regnskabsåret 2018 og en afstemning ledsaget af stemmeforklaringer om dette fælles udkast til almindeligt budget.

Den tredje anfægtede retsakt er Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om udkast til almindeligt budget.

Endelig har den franske regering nedlagt påstand om annullation af den retsakt, hvorved Europa-Parlamentets formand i overensstemmelse med artikel 314, stk. 9, TEUF fastslog, at det almindelige budget for regnskabsåret 2018 var endeligt vedtaget. Således som det bl.a. fremgår af referatet af Europa-Parlamentets møde torsdag den 30. november 2017 er der tale om erklæringen fra Europa-Parlamentets formand og derefter sidstnævntes underskrivelse af det almindelige budget, som fandt sted efter afstemningen om den lovgivningsmæssige beslutning om det fælles udkast til almindeligt budget.

Den franske regering har med sit eneste anbringende gjort gældende, at de fire anfægtede retsakter skal annulleres med den begrundelse, at de tilsidesætter protokol nr. 6, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, og protokol nr. 3 bilagt Euratom-traktaten om fastsættelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester.

Det fremgår nemlig både af protokollerne om hjemstedet for institutionerne og af Domstolens retspraksis, at Europa-Parlamentet ikke kan udøve de budgetbeføjelser, som det er tillagt ved artikel 134 TEUF under de yderligere plenarmøderækker, som finder sted i Bruxelles, men skal udøve disse under de ordinære plenarmøderækker, som afholdes i Strasbourg.

For så vidt som lovligheden af den anfægtede retsakt fra Europa-Parlamentets formand anfægtes, ikke på grund af dens formål eller indhold, men udelukkende fordi denne retsakt burde have været vedtaget under en ordinær plenarmøderække i Strasbourg, berettiger nødvendigheden af at sikre kontinuiteten af EU’s offentlige tjeneste samt vigtige retssikkerhedsmæssige grunde imidlertid ifølge den franske regering, at denne retsakts retsvirkninger opretholdes indtil vedtagelsen af en ny retsakt i overensstemmelse med traktaterne.