This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0036
Case C-36/18: Action brought on 18 January 2018 — European Commission v Hellenic Republic
Sag C-36/18: Sag anlagt den 18. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
Sag C-36/18: Sag anlagt den 18. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
EUT C 94 af 12.3.2018, p. 14–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
12.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 94/14 |
Sag anlagt den 18. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-36/18)
(2018/C 094/17)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, M Morales Puerta og G. von Rintelen)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller ikke har underrettet Kommissionen herom. |
— |
Den Hellenske Republik pålægges at betale en tvangsbøde på 31 416 EUR for hver dags forsinkelse med opfyldelsen af Domstolens dom. |
— |
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til direktivets artikel 15 skal medlemsstaterne gennemføre direktivet i deres nationale retsorden for så vidt angår rammerne for maritim fysisk planlægning senest den 18. september 2016 og skal straks underrette Kommissionen herom. Kommissionen har imidlertid ikke modtaget nogen noget svar på hverken den åbningsskrivelse eller den begrundede udtalelse, som den har fremsendt til Den Hellenske Republik, og nedlæger følgelig påstand om at det fastslås, at medlemsstaten har tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at gennemføre et bindende direktiv, i henhold til artikel 258 TEUF.
Med henblik på at indføre en proces, hvorved de relevante medlemsstaters myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter i havområder for at nå økologiske, økonomiske og sociale mål, nedlægger Kommissionen samtidig påstand om at der — i overensstemmelse med Kommissionens offentliggjorte praksis vedrørende anvendelse af artikel 260, stk. 3, TEUF (2) — pålægges en tvangsbøde på 31 416 EUR pr. dag, idet der særligt tages hensyn til overtrædelsens grovhed (dvs. de formål, der forfølges med direktivet på området for fiskeripolitikken, søtransport, bevarelse og beskyttelse af miljøet og energi men også disses betydning for de berørte erhvervsdrivende).