Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0653

    Sag C-653/18: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 17. oktober 2019 – Unitel Sp. z o.o. w Warszawie mod Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny – Polen) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 146 – fritagelse ved udførsel – begrebet »levering af varer« – artikel 131 – betingelser, der er fastsat af medlemsstaterne – proportionalitetsprincippet – princippet om afgiftsneutralitet – bevis – svig – en medlemsstats praksis, der består i, at retten til fritagelse nægtes, når køberen af de udførte varer ikke er identificeret)

    EUT C 423 af 16.12.2019, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.12.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 423/17


    Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 17. oktober 2019 – Unitel Sp. z o.o. w Warszawie mod Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny – Polen)

    (Sag C-653/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 146 - fritagelse ved udførsel - begrebet »levering af varer« - artikel 131 - betingelser, der er fastsat af medlemsstaterne - proportionalitetsprincippet - princippet om afgiftsneutralitet - bevis - svig - en medlemsstats praksis, der består i, at retten til fritagelse nægtes, når køberen af de udførte varer ikke er identificeret)

    (2019/C 423/21)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Naczelny Sąd Administracyjny

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Unitel Sp. z o.o. w Warszawie

    Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie

    Konklusion

    1)

    Artikel 146, stk. 1, litra a) og b), og artikel 131 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det i alle tilfælde antages, at der ikke foreligger levering af varer i førstnævnte bestemmelses forstand, og det følgelig nægtes at indrømme fritagelse for merværdiafgift (moms), når de pågældende varer er blevet udført fra Den Europæiske Union, og når skatte- og afgiftsmyndighederne efter udførslen har konstateret, at køberen af disse varer ikke er den person, der er angivet i den faktura, som den afgiftspligtige person har udstedt, men en anden enhed, der ikke er identificeret. Under sådanne omstændigheder skal retten til momsfritagelse, som fastsat i dette direktivs artikel 146, stk. 1, litra a) og b), nægtes, hvis den manglende identifikation af den faktiske køber gør det umuligt at godtgøre, at den pågældende transaktion udgør en levering af varer i denne bestemmelses forstand, eller hvis det er godtgjort, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at denne transaktion indgik som led i svig begået over for det fælles momssystem.

    2)

    Direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at når indrømmelse af fritagelse for merværdiafgifts (moms), som fastsat i artikel 146, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2006/112 under disse omstændigheder nægtes, skal det fastslås, at den pågældende transaktion ikke udgør en afgiftspligtig transaktion, og at den følgelig ikke giver ret til at fradrage den indgående moms.


    (1)  EUT C 44 af 4.2.2018.


    Top