Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0215

    Sag C-215/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. marts 2020 — Libuše Králová mod Primera Air Scandinavia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Obvodní soud pro Prahu 8 — Den Tjekkiske Republik) [Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 5, nr. 1) – kompetence i sager om kontraktforhold – artikel 15-17 – kompetence i sager om forbrugeraftaler – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 6 og 7 – ret til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser – transportaftale med kombineret rejse og ophold, som en passager har indgået med et rejsebureau – søgsmål, hvori der er nedlagt påstand om, at et luftfartsselskab, der ikke er part i denne aftale, skal betale kompensation – direktiv 90/314/EØF – pakkerejse]

    EUT C 215 af 29.6.2020, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.6.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 215/4


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. marts 2020 — Libuše Králová mod Primera Air Scandinavia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Obvodní soud pro Prahu 8 — Den Tjekkiske Republik)

    (Sag C-215/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 5, nr. 1) - kompetence i sager om kontraktforhold - artikel 15-17 - kompetence i sager om forbrugeraftaler - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 6 og 7 - ret til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser - transportaftale med kombineret rejse og ophold, som en passager har indgået med et rejsebureau - søgsmål, hvori der er nedlagt påstand om, at et luftfartsselskab, der ikke er part i denne aftale, skal betale kompensation - direktiv 90/314/EØF - pakkerejse)

    (2020/C 215/05)

    Processprog: tjekkisk

    Den forelæggende ret

    Obvodní soud pro Prahu 8

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Libuše Králová

    Sagsøgt: Primera Air Scandinavia

    Konklusion

    1)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at en passager på en flyvning, der er forsinket med tre timer eller mere, kan anlægge sag med påstand om kompensation i henhold til denne forordnings artikel 6 og 7 mod det transporterende luftfartsselskab, selv om denne passager og dette luftfartsselskab ikke har indgået en aftale med hinanden, og den pågældende flyvning indgår i en pakkerejse, der er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.

    2)

    Artikel 5, nr. 1), i Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et søgsmål med påstand om kompensation, som en passager har anlagt i henhold til forordning nr. 261/2004 mod det transporterende luftfartsselskab, er omfattet af begrebet »sager om kontraktforhold« i denne bestemmelses forstand, selv om der ikke er indgået en aftale mellem disse parter, og den flyvning, som dette luftfartsselskab udførte, indgik i en aftale om en pakkerejse indgået med tredjemand, som ligeledes omfattede ophold.

    3)

    Artikel 15-17 i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at et søgsmål med påstand om kompensation, som en passager har anlagt mod det transporterende luftfartsselskab, som denne passager ikke har indgået en aftale med, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for disse artikler vedrørende de specielle kompetenceregler i sager om forbrugeraftaler.


    (1)  EUT C 190 af 4.6.2018.


    Top