18.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 437/33

—

Afgørelse (FUSP) 2017/1245 af 10. juli 2017 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1241 af 10. juli 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

1.

Første anbringende vedrørende en åbenbar urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, for så vidt som Rådet ikke har fremført det mindste bevis for, at sagsøgeren er et internationalt anerkendt syrisk konglomerat.

Ifølge sagsøgeren afslører denne hævdelse, der i det hele er fuldstændig forkert, flere materielle unøjagtigheder i Rådets tilgang.

Desuden mener sagsøgeren at have bevist, at den pågældende ikke er et stort selskab, men at den opfylder definitionen på en lille eller mellemstor virksomhed i overensstemmelse med EU-lovgivningen og ikke har nogen international anseelse.

Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at Rådet hverken har taget hensyn til dom af 6. april 2017, Alkarim for Trade and Industry mod Rådet (T-35/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:262), eller dom af 11. maj 2017, Abdulkarim mod Rådet (T-304/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:327), hvor Retten som følge af åbenbart urigtige skøn fra Rådets side annullerede de sanktioner, som henholdsvis var blevet pålagt sagsøgeren og Wael Abdulkarim.

2.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af det almindelige proportionalitetsprincip, for så vidt som:

3.

Tredje anbringende vedrørende en uforholdsmæssig tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse, for så vidt som Rådet gennem de vedtagne sanktioner uundgåeligt har krænket sagsøgerens ejendomsret og ret til at udøve sin erhvervsvirksomhed, hvilket er i strid med tillægsprotokol nr. 1 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Sagsøgeren er af den opfattelse, at den pågældende ikke må forhindres i frit at benytte sin ejendom og nyde sin økonomiske frihed, hvilket begrunder en annullation af de anfægtede foranstaltninger, for så vidt som disse vedrører denne.

4.

Fjerde anbringende vedrørende magtfordrejning, for så vidt som de af Rådet vedtagne foranstaltninger ikke har nogen virkning på det syriske regime, og for så vidt som sagsøgeren altid har været uafhængig af de siddende magthavere. Sagsøgeren er således af den opfattelse, at de af Rådet fastsatte sanktioner savner grundlag og ikke er støttet af beviser, og at de ikke har til formål at ramme det syriske regime, men alene sagsøgeren, af grunde, som er denne ukendt.

5.

Femte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der er fastsat i artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at den begrundelse, som Rådet har anført til støtte for de anfægtede foranstaltninger, er kortfattet, og at den ikke henviser til noget konkret relevant forhold, der kan gøre det muligt for sagsøgeren at fastlægge, hvorfor denne anses for »et internationalt anerkendt syrisk konglomerat, der er tilknyttet Wael Abdulkarim, som er opført på listen som en fremtrædende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien«.