Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0642

    Sag T-642/17: Sag anlagt den 21. september 2017 — González Buñuel m.fl. mod SRB

    EUT C 402 af 27.11.2017, p. 44–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.11.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 402/44


    Sag anlagt den 21. september 2017 — González Buñuel m.fl. mod SRB

    (Sag T-642/17)

    (2017/C 402/58)

    Processprog: spansk

    Parter

    Sagsøgere: Antonio González Buñuel (Barcelona, Spanien) og 12 andre sagsøgere (ved advokaterne J. De Castro Martín, M. Azpitarte Sánchez og J. Ruiz de Villa Jubany)

    Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

    Sagsøgernes påstande

    Afgørelsen truffet af Den Fælles Afviklingsinstans vedrørende BANCO POPULAR ESPAÑOL (SRB/EES/2017/08) annulleres i medfør af artikel 263 TEUF.

    Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at betale sagsøgerne, med midler fra den fælles afviklingsfond oprettet i medfør af artikel 67 i forordning nr. 806/2014, en erstatning for de tab, som afgørelsen vedrørende BANCO POPULAR ESPAÑOL direkte har forvoldt dem, en erstatning, hvis beløb fastsættes til markedsværdien af bankens kapitalinstrumenter på dagen (den 6. juni 2017) forud for gennemførelsen af afviklingsordningen. Såfremt Retten ikke tager ovennævnte erstatningspåstand til følge, nedlægges subsidiært påstand om, at Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsøgerne en erstatning, hvis beløb svarer til forskellen mellem det beløb, som sagsøgerne har modtaget som betaling for deres fordringer ved anvendelsen af denne afgørelse, og det beløb, som de ville have modtaget ved en almindelig insolvensbehandling, idet denne forskel fastlægges under en værdiansættelse foretaget af en uafhængig person, som omhandlet i artikel 20, stk. 16, i forordning nr. 806/2014.

    Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af artikel 133 og 134 i Rettens procesreglement.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sánchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.


    Top