Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0256

    Sag T-256/17: Sag anlagt den 2. maj 2017 — Vassiliki Labiri mod EØSU

    EUT C 213 af 3.7.2017, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.7.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 213/34


    Sag anlagt den 2. maj 2017 — Vassiliki Labiri mod EØSU

    (Sag T-256/17)

    (2017/C 213/46)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Vassiliki Labiri (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J.-N. Louis et N. de Montigny)

    Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

    Sagsøgerens påstande

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs afgørelse om ikke i god tro at opfylde punkt 3 i aftalen om forlig mellem parterne annulleres.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000 EUR.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

    1.

    Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, for så vidt som den anfægtede afgørelse, hvorefter det er umuligt for sagsøgte at opfylde en aftale indgået i forbindelse med et forlig i sag F-33/15, Labiri mod EØSU, udgør manglende opfyldelse af en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol. En sådan ulovlig undladelse af at opfylde den således indgåede aftale udgør i øvrigt en tilsidesættelse af omsorgspligten over for sagsøgeren, af den pligt til loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, af principperne om, at kontrakter, der er indgået frit mellem parterne, skal opfyldes i god tro, samt af princippet om god forvaltning og af den bistandspligt, der følger af tjenestemandsvedtægtens artikel 24.

    2.

    Andet anbringende, om magtfordrejning, der nærmere bestemt består i en procedurefordrejning, for så vidt som sagsøgte aldrig har haft til hensigt at opfylde den mellem parterne indgåede aftale i god tro og har underskrevet sidstnævnte alene med det formål at opnå, at sagsøgeren hævede sag F-33/15.


    Top