Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0216

    Sag T-216/17: Sag anlagt den 7. april 2017 — Mabrouk mod Rådet

    EUT C 195 af 19.6.2017, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.6.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 195/34


    Sag anlagt den 7. april 2017 — Mabrouk mod Rådet

    (Sag T-216/17)

    (2017/C 195/47)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Mohamed Marouen Ben Ali Ben Mohamed Mabrouk (Tunis, Tunesien) (ved advokaterne J-R. Farthouat og N. Boulay samt solicitor S. Crosby)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets afgørelse (FUSP) 2017/153 af 27. januar 2017 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2017, L 23, s. 19) annulleres, i det omfang den finder anvendelse over for sagsøgeren.

    Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at indefrysningen af sagsøgerens midler er en tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist i henholdsvis EMRK’s artikel 6 og artikel 47 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

    2.

    Andet anbringende om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for indefrysningen:

    I modsætning til de beviser, som sagsøgeren har fremlagt, har Rådet fundet, at sagsøgerens midler er uretmæssige, men har undladt at give en begrundelse herfor.

    Idet Rådet har fundet, at sagsøgerens midler er uretmæssige, har Rådet foretaget et faktuelt urigtigt skøn, i det omfang det har foretaget et skøn.

    Indefrysningen er formålsløs, idet den har til formål at bistå Tunesien med inddrivelsen af uretmæssigt tilegnede midler. Imidlertid er ingen af sagsøgerens midler tilegnet uretmæssigt.

    3.

    Tredje anbringende om, at indefrysningen af sagsøgerens midler efter præsident Ben Alis fald er en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at arbejde.

    4.

    Fjerde anbringende om, at indefrysningen under alle omstændigheder er uforholdsmæssig og er en tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret.


    Top