Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CO0640

    Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 17. april 2018.
    Luís Manuel dos Santos mod Fazenda Pública.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra.
    Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – interne afgifter – forbud mod diskriminerende afgifter – artikel 110 TEUF – engangsafgift for færdsel med motorkøretøjer – fastsættelse af afgiftssatsen i forhold til tidspunktet for den første indregistrering af køretøjet i den medlemsstat, der opkræver afgiften – brugte motorkøretøjer, der er indført fra andre medlemsstater – manglende hensyntagen til tidspunktet for den første indregistrering i en anden medlemsstat.
    Sag C-640/17.

    Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2018:275

    DOMSTOLENS KENDELSE (Ottende Afdeling)

    17. april 2018 ( *1 )

    »Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – interne afgifter – forbud mod diskriminerende afgifter – artikel 110 TEUF – engangsafgift for færdsel med motorkøretøjer – fastsættelse af afgiftssatsen i forhold til tidspunktet for den første indregistrering af køretøjet i den medlemsstat, der opkræver afgiften – brugte motorkøretøjer, der er indført fra andre medlemsstater – manglende hensyntagen til tidspunktet for den første indregistrering i en anden medlemsstat«

    I sag C-640/17,

    angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (domstolen i forvaltnings- og skatteretlige sager i Coimbra, Portugal) ved afgørelse af 18. oktober 2017, indgået til Domstolen den 16. november 2017, i sagen

    Luís Manuel dos Santos

    mod

    Fazenda Pública,

    har

    DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

    sammensat af afdelingsformanden, J. Malenovský, og dommerne D. Šváby og M. Vilaras (refererende dommer),

    generaladvokat: E. Sharpston,

    justitssekretær: A. Calot Escobar,

    idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 99 i Domstolens procesreglement,

    afsagt følgende

    Kendelse

    1

    Anmodningen om præjudiciel afgørelse angår fortolkningen af artikel 110 TEUF.

    2

    Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Luís Manuel dos Santos og Fazenda Pública (statskassen, Portugal) angående opkrævningen af en engangsfærdselsafgift (Imposto Único de Circulação), som han er blevet opkrævet for 2014 for et brugt motorkøretøj indført fra en anden medlemsstat.

    Retsforskrifter

    3

    Artikel 2, stk. 1, i Código do Imposto Único de Circulação (lov om engangsfærdselsafgift, herefter »CIUC«) er affattet således:

    »Engangsfærdselsafgiften pålægges køretøjer i følgende kategorier, der er indregistreret eller opført i et register i Portugal:

    a)

    kategori A: lette personbiler og lette biler til blandet benyttelse med en bruttovægt på højst 2500 kg, der er blevet indregistreret mellem 1981 og nærværende lovs ikrafttrædelsesdato

    b)

    kategori B: personbiler, hvortil der henvises i artikel 2, stk. 1, litra a) og d), i lov om engangsfærdselsafgift, og lette biler til blandet benyttelse med en bruttovægt på højst 2500 kg, der er blevet indregistreret efter nærværende lovs ikrafttrædelsesdato

    […]«

    Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

    4

    Sagsøgeren i hovedsagen ejer et brugt motorkøretøj i Portugal, som han har indført fra Det Forenede Kongerige. Dette køretøj, der indregistreredes første gang den 20. oktober 1966 i sidstnævnte medlemsstat, blev den 31. maj 2013 indregistreret på ny i Portugal, altså efter ikrafttrædelsen af CIUC den 1. juli 2007.

    5

    Den 31. december 2014 blev han for 2014 opkrævet 131,40 EUR i engangsfærdselsafgift for ovennævnte køretøj.

    6

    Da sagsøgeren i hovedsagen føler sig forskelsbehandlet, har han anlagt sag ved den forelæggende ret til prøvelse af opkrævningen af den nævnte afgift. Han har bl.a. gjort gældende, at køretøjer indført efter den 1. juli 2007 og køretøjer af samme alder indført og indregistreret før den 1. juli 2007 beskattes forskelligt, selv om de har de samme kendetegn, hvilket er uforeneligt med princippet om varernes frie bevægelighed mellem medlemsstaterne som fastsat i artikel 110 TEUF.

    7

    Den forelæggende ret har i denne forbindelse forklaret, at det af sagsøgeren i hovedsagen indførte køretøj, der blev indregistreret første gang i en anden medlemsstat den 20. oktober 1966, er undergivet engangsfærdselsafgiften i henhold til CIUC’s artikel 2, stk. 1, litra b), for så vidt som det blev indført i Portugal, og for så vidt som det blev indregistreret på ny efter den 1. juli 2007, hvorimod køretøjet havde været fritaget for afgiften, såfremt det var blevet indregistreret første gang i Portugal. Det nævnte køretøj er således alene blevet pålagt afgiften, fordi det indregistreredes første gang i en anden medlemsstat end Portugal.

    8

    På denne baggrund har Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (domstolen i forvaltnings- og skatteretlige sager i Coimbra, Portugal) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

    »Er princippet om frie varebevægelser mellem medlemsstaterne, der er fastsat i artikel 110 [TEUF], til hinder for en national bestemmelse [CIUC’s artikel 2, stk. 1, litra b)], som fortolkes således, at der ved opkrævningen af [engangsfærdselsafgiften] ikke skal tages hensyn til datoen for den første indregistrering, når denne blev foretaget i en anden medlemsstat, men udelukkende til indregistreringsdatoen i Portugal, og såfremt denne fortolkning medfører en højere beskatning af køretøjer, der er indført fra en anden medlemsstat?«

    Om det præjudicielle spørgsmål

    9

    Ifølge procesreglementets artikel 99 kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et præjudicielt spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

    10

    Denne bestemmelse bør anvendes i den foreliggende sag.

    11

    Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter den herved indførte engangsfærdselsafgift opkræves på lette personbiler, der er blevet indregistreret eller opført i et register i denne medlemsstat, uden at der tages hensyn til tidspunktet for den første indregistrering af et køretøj, når denne har fundet sted i en anden medlemsstat, med den følge, at den afgift, der pålægges køretøjer indført fra en anden medlemsstat, er højere end den, som pålægges lignende ikke-indførte køretøjer.

    12

    Det bemærkes indledningsvis, at artikel 110 TEUF har til formål at sikre frie varebevægelser mellem medlemsstaterne på normale konkurrencevilkår. Bestemmelsen tilsigter at fjerne enhver form for beskyttelse, der kan følge af anvendelsen af interne afgifter, der indebærer forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater (dom af 9.6.2016, Budişan, C-586/14, EU:C:2016:421, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

    13

    Artikel 110, stk. 1, TEUF forbyder herved enhver medlemsstat at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som er højere end de afgifter, der pålægges lignende indenlandske varer (dom af 9.6.2016, Budişan, C-586/14, EU:C:2016:421, præmis 20).

    14

    Det følger i denne forbindelse af fast retspraksis, at et afgiftssystem kun kan anses for foreneligt med artikel 110 TEUF, hvis det godtgøres, at det er udformet således, at det under alle omstændigheder er udelukket, at der skal svares højere afgifter af indførte varer end af indenlandske varer, og derfor, at det under ingen omstændigheder har forskelsbehandlende virkninger (dom af 19.3.2009, Kommissionen mod Finland, C-10/08, ikke trykt i Sml., EU:C:2009:171, præmis 24, og af 19.12.2013, X, C-437/12, EU:C:2013:857, præmis 28).

    15

    Domstolen har i øvrigt allerede fastslået, at på området for afgifter på indførte brugte motorkøretøjer er formålet med artikel 110 TEUF at sikre, at interne afgifter virker fuldstændig neutralt i forhold til konkurrencen mellem varer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked, og indførte varer (dom af 17.7.2008, Krawczyński, C-426/07, EU:C:2008:434, præmis 31, og af 3.6.2010, Kalinchev, C-2/09, EU:C:2010:312, præmis 31).

    16

    De motorkøretøjer, der befinder sig på en medlemsstats marked, er indenlandske varer som omhandlet i artikel 110 TEUF. Når sådanne varer sættes til salg på denne medlemsstats brugtbilmarked, skal de anses for at være lignende varer i forhold til indførte brugte køretøjer af samme type, med samme kendetegn og med samme slitage. Brugte køretøjer, der købes på denne medlemsstats marked, og dem, som købes i andre medlemsstater til indførsel og ibrugtagning i denne medlemsstat, udgør nemlig konkurrerende varer (dom af 7.4.2011, Tatu, C-402/09, EU:C:2011:219, præmis 55, og af 7.7.2011, Nisipeanu, C-263/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:466, præmis 24).

    17

    Det følger heraf, at artikel 110 TEUF forpligter hver medlemsstat til at vælge og indføre de afgifter, der pålægges motorkøretøjer, på en måde, så de ikke har til virkning at begunstige salg af brugte indenlandske køretøjer til skade for indførslen af lignende brugte køretøjer (dom af 7.4.2011, Tatu, C-402/09, EU:C:2011:219, præmis 56, og af 7.7.2011, Nisipeanu, C-263/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:466, præmis 25).

    18

    I den foreliggende sag fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den i hovedsagen omhandlede engangsfærdselsafgift opkræves hvert år for bl.a. alle lette personbiler, der er blevet indregistreret eller opført i et register i Portugal, idet det bemærkes, at afgiftsbeløbet bl.a. varierer i forhold til tidspunktet for den første indregistrering af det pågældende køretøj i Portugal. Denne afgift finder derfor anvendelse såvel på nye køretøjer som på brugte køretøjer og såvel på køretøjer, der er blevet indført fra andre medlemsstater og indregistreret første gang i Portugal, som på køretøjer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked.

    19

    Imidlertid er lette personbiler, såsom det indførte køretøj, der er omhandlet i hovedsagen, undtaget for engangsfærdselsafgiften, når de er blevet indregistreret i Portugal inden 1981, hvorimod lignende køretøjer, som er blevet indregistreret i en anden medlemsstat inden 1981, er underlagt den nævnte afgift, for så vidt som de er blevet indregistreret første gang i Portugal efter denne dato.

    20

    Desuden er disse køretøjer omfattet af kategori A, hvis de er blevet indregistreret første gang i Portugal mellem 1981 og den 1. juli 2007, som er datoen for ikrafttrædelsen af CIUC, og af kategori B, hvis de er blevet indregistreret første gang i Portugal efter den 1. juli 2007. Derimod er lignende køretøjer, der er blevet indført fra en anden medlemsstat og indregistreret i Portugal efter den 1. juli 2007, omfattet af kategori B, selv om de er blevet indregistreret første gang i en anden medlemsstat inden denne dato. De køretøjer, der er blevet indført i Portugal efter den 1. juli 2007 og indregistreret første gang i en anden medlemsstat inden den 1. juli 2007, pålægges således en afgift, der konsekvent er højere end den, der pålægges lignende ikke-indførte køretøjer, der er blevet indregistreret første gang i Portugal før denne dato.

    21

    Følgelig pålægger den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning brugte køretøjer indført fra andre medlemsstater efter den 1. juli 2007 en konsekvent højere afgift end den, som pålægges lignende brugte indenlandske køretøjer, idet der i lovgivningen ikke tages hensyn til tidspunktet for den første indregistrering af de indførte køretøjer i de øvrige medlemsstater. Lovgivningen har således til virkning at begunstige salg af brugte indenlandske køretøjer til skade for indførslen af lignende brugte køretøjer.

    22

    Henset til ovenstående betragtninger skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter den herved indførte engangsfærdselsafgift opkræves på lette personbiler, der er blevet indregistreret eller opført i et register i denne medlemsstat, uden at der tages hensyn til tidspunktet for den første indregistrering af et køretøj, når denne har fundet sted i en anden medlemsstat, med den følge, at den afgift, der pålægges køretøjer indført fra en anden medlemsstat, er højere end den, som pålægges lignende ikke-indførte køretøjer.

    Sagsomkostninger

    23

    Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

     

    På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

     

    Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter den herved indførte engangsfærdselsafgift opkræves på lette personbiler, der er blevet indregistreret eller opført i et register i denne medlemsstat, uden at der tages hensyn til tidspunktet for den første indregistrering af et køretøj, når denne har fundet sted i en anden medlemsstat, med den følge, at den afgift, der pålægges køretøjer indført fra en anden medlemsstat, er højere end den, som pålægges lignende ikke-indførte køretøjer.

     

    Underskrifter


    ( *1 ) – Processprog: portugisisk.

    Top