27.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/11

1)

Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår (1) — under hensyn ligeledes til den nationale lovgivning, der fastsætter en forpligtelse til at lade sig repræsentere under et søgsmål — fortolkes således, at det er nødvendigt at undersøge hvert kontraktvilkår individuelt, fordi det kan være urimeligt, uafhængigt af om det reelt er nødvendigt at undersøge samtlige kontraktvilkår for at træffe afgørelse om den påstand, der er formuleret i stævningen?

2)

Eller skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår derimod, i modsætning til, hvad der er forslået i spørgsmål 1), fortolkes således, at alle de øvrige kontraktvilkår skal undersøges, for at det kan konkluderes, at det vilkår, som påstanden vedrører, er urimeligt?

3)

Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer dette da, at det, for at det kan afgøres, om det pågældende vilkår er urimeligt, er nødvendig at undersøge kontrakten i dens helhed, hvorved urimeligheden af hvert af kontraktens elementer ikke skal undersøges selvstændigt og uafhængigt af det i stævningen anfægtede vilkår?