1

Ved afgørelse C(2014) 4443 final af 2. juli 2014 erklærede Europa-Kommissionen Telefónica Deutschland Holding AG’s (herefter »Telefónica Deutschland«) overtagelse af E-Plus Mobilfunk GmbH & Co. KG (herefter »E-Plus«) forenelig med det indre marked og med artikel 57 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (sag COMP/M.7018 Telefónica Deutschland/E-plus), forudsat at Telefónica Deutschland overholder visse endelige tilsagn vedhæftet som bilag til nævnte afgørelse (herefter »de endelige tilsagn«).

2

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. juni 2015 har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den pågældende fusionsafgørelse (sag T-307/15, 1&1 Telecom mod Kommissionen, der i øjeblikket verserer for Retten).

3

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. januar 2016 via applikationen e-Curia har sagsøgeren anlagt den foreliggende sag angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. november 2015 om gennemførelse af løsninger for ikke-MNO, dvs. løsninger, der vedrører virtuelle mobilnetoperatører og leverandører af mobiltelekommunikationstjenester med undtagelse af mobilnetoperatører, der ejer deres egen netinfrastruktur som fastsat i de endelige tilsagn (herefter »den anfægtede afgørelse«). Af stævningens første side fremgår det, at sagsøgeren er repræsenteret ved advokat Jens-Olrik Murach med hjemsted i Bruxelles (Belgien). Stævningen var endvidere ledsaget af en fuldmagt, der tillagde advokat Jens-Olrik Murach repræsentationsbeføjelse. Indleveringen af dokumentet via e-Curia blev imidlertid foretaget af Peter Alexiadis, der er solicitor registreret i Law Society England og Wales, og som er partner i samme advokatkontor som Jens-Olrik Murach.

4

Ved afgørelse af 2. februar 2016, hvormed det blev fastslået, at stævningen ikke var i overensstemmelse med de i Rettens procesreglements artikel 51, stk. 3, og artikel 78, stk. 4, opstillede krav, idet den ikke var ledsaget af en fuldmagt, der tillagde Peter Alexiadis repræsentationsbeføjelse, anmodede Rettens Justitskontor om, at dette forhold blev bragt i orden senest den 10. februar 2016 i henhold til procesreglementets artikel 78, stk. 5.

5

Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 9. februar 2016 via e-Curia, fremlagde sagsøgeren inden for den fastsatte frist en fuldmagt, hvormed Peter Alexiadis fik beføjelse til at repræsentere sagsøgeren. Ledsageskrivelsen til fuldmagten var underskrevet af advokat Jens-Olrik Murach. Indleveringen via e-Curia blev imidlertid foretaget af Peter Alexiadis.

6

Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 25. februar 2016 har Kommissionen i henhold til procesreglementets artikel 130, stk. 1, rejst en formalitetsindsigelse.

7

Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 9. marts 2016 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til formalitetsindsigelsen.

8

Sagsøgeren har i stævningen nedlagt følgende påstande:

9

Kommissionen har i formalitetsindsigelsen nedlagt følgende påstande:

10

Sagsøgeren har i sine bemærkninger til formalitetsindsigelsen nedlagt følgende påstande:

11

I henhold til procesreglementets artikel 130, stk. 1, kan den sagsøgte anmode Retten om at tage stilling til, om sagen bør afvises, uden at indlede behandlingen af sagens realitet. Retten kan i medfør af procesreglementets artikel 130, stk. 6, beslutte at indlede den mundtlige forhandling vedrørende formalitetsindsigelsen.

12

I den foreliggende sag finder Retten sagen tilstrækkeligt belyst i sagsakterne, og den har besluttet at træffe afgørelse uden at indlede den mundtlige forhandling.

13

Kommissionen har med sin formalitetsindsigelse i det væsentlige gjort gældende, at stævningen bør afvises, eftersom den ikke er underskrevet af advokat Jens-Olrik Murach, der ifølge Kommissionen er sagsøgerens eneste repræsentant. Den omstændighed, at stævningen ikke er underskrevet af den advokat, der repræsenterer sagsøgeren, udgør imidlertid en procedurefejl, der ikke kan afhjælpes.

14

Sagsøgeren har bestridt denne argumentation. Sagsøgeren har gjort gældende, at stævningen er underskrevet af en advokat, nemlig Peter Alexiadis, der har kompetence til at anlægge sag ved Retten ved hjælp af sit e-Curia bruger-id og sin adgangskode. Brugen af e-Curia svarer til en underskrift i henhold til artikel 3 i Rettens afgørelse af 14. september 2011 om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia (EUT 2011, C 289, s. 9) (herefter »e-Curia-afgørelsen«). Sagsøgeren har erkendt, at denne ikke havde fremsendt nogen fuldmagt, hvormed Peter Alexiadis fik beføjelse til at repræsentere sagsøgeren, da stævningen blev indleveret, men har gjort gældende, at en sådan uregelmæssighed i henhold til procesreglementets artikel 78, stk. 5, kan bringes i orden og blev det den 9. februar 2016.

15

For det første skal det i denne forbindelse bemærkes, at kun en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen, kan repræsentere eller bistå en part ved Retten, hvilket fremgår af artikel 19, stk. 4, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der i henhold til samme statuts artikel 53, stk. 1, ligeledes finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten.

16

I henhold til artikel 21 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der i henhold til samme statuts artikel 53, stk. 1, ligeledes finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, skal stævningen bl.a. angive sagsøgerens navn og bopæl samt underskriverens stilling.

17

Det følger af artikel 19, stk. 4, og artikel 21, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at stævningen skal være underskrevet af en person, der har bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren.

18

For det andet skal det ligeledes bemærkes, at det originale eksemplar i papirform af ethvert processkrift i henhold til procesreglementets artikel 73, stk. 1, skal være egenhændigt underskrevet af partens befuldmægtigede eller advokat.

19

Denne bestemmelse suppleres af procesreglementets artikel 74, der under overskriften »Elektronisk indlevering« bestemmer:

»Retten kan ved afgørelse fastsætte de betingelser, hvorunder et processkrift, som er fremsendt elektronisk til Justitskontoret, anses for at være originaleksemplaret af dette [skrift].«

20

Denne mulighed blev indført af Retten med vedtagelsen af e-Curia-afgørelsen, som i artikel 3 bestemmer:

»Et procesdokument indleveret via e-Curia anses for at være det originale eksemplar som omhandlet i [Rettens procesreglement af 2. maj 1991], artikel 43, stk. 1, første afsnit, når bruger-id og adgangskode for repræsentanten i en sag har været anvendt til at foretage indleveringen. Denne identifikation har samme gyldighed som at underskrive det omhandlede dokument.«

21

Det bemærkes i denne forbindelse, at åbning af en e-Curia-konto kræver, at den pågældende navnlig angiver for- og efternavn, stilling, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer. Den pågældende skal ligeledes fremsende en kopi af sit id-kort eller sit pas samt dokumentation for, at personen har bemyndigelse til at repræsentere en institution eller en medlemsstat, eller for sin beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen. I henhold til betingelserne for anvendelse af applikationen e-Curia, der finder anvendelse på parternes repræsentanter, og som er offentliggjort på Domstolens websted, skal den pågældende underskrive en række erklæringer, da manglende overholdelse heraf kan medføre deaktivering af e-Curia-kontoen, herunder en erklæring om:

22

For det tredje fremgår det af fast retspraksis, at det forhold, at stævningen ikke er påført en håndskreven underskrift af den advokat, som har beføjelse til at varetage processuelle opgaver under sager for Retten, ikke er omfattet af de formmangler, som kan afhjælpes efter artikel 19 i Domstolens statut og efter artikel 51, stk. 4 og artikel 78, stk. 5, i Rettens procesreglement (kendelse af 24.2.2000, FTA m.fl. mod Rådet, T-37/98, EU:T:2000:52, præmis 28, dom af 23.5.2007, Parlamentet mod Eistrup, T-223/06 P, EU:T:2007:153, præmis 48, og kendelse af 12.3.2014, Xacom Comunicaciones mod KHIM – France Telecom España (xacom Comunicaciones), T-252/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:163, præmis 19).

23

Kravet om en håndskreven underskrift har netop ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger til formål at sikre stævningens autenticitet og at udelukke risikoen for, at stævningen i realiteten ikke hidrører fra en person, der har bemyndigelse til at skrive under. Dette krav må herefter anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt, med den virkning, at manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises (dom af 23.5.2007, Parlamentet mod Eistrup, T-223/06 P, EU:T:2007:153, præmis 51, og kendelse af 12.3.2014, xacom Comunicaciones, T-252/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:163, præmis 20).

24

Det er i lyset af disse principper, at Kommissionens formalitetsindsigelse skal behandles.

25

I den foreliggende sag må det for det første fastslås, at stævningen er underskrevet af en advokat, der har beføjelse til at varetage processuelle opgaver under sager for Retten. Det er således ubestridt, at Peter Alexiadis er medlem af et europæisk advokatsamfund og har beføjelse til at varetage processuelle opgaver under sager for Retten. Indgivelsen af stævningen via applikationen e-Curia ved hjælp af Peter Alexiadis’ bruger-id og adgangskode svarer imidlertid til en underskrift i henhold til e-Curia-afgørelsens artikel 3.

26

Derfor skal der i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, sondres mellem den foreliggende sag og tidligere sager, i hvilke stævningen var underskrevet af en person, som ikke havde beføjelse til at varetage processuelle opgaver under sager for Retten, uanset om der var tale om en person, som ikke var advokat (kendelse af 17.7.2014, Brown Brothers Harriman mod KHIM, C-101/14 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2115), en advokat fra et tredjeland, som ikke har tilladelse til at virke som advokat i Unionen (kendelse af 27.11.2007, Diy-Mar Insaat Sanayi ve Ticaret og Akar mod Kommissionen, C-163/07 P, EU:C:2007:717, af 20.6.2013, Interspeed mod Kommissionen, C-471/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:418, og af 24.2.2000, FTA m.fl. mod Rådet, T-37/98, EU:T:2000:52), eller en advokat, som selv er sagsøgeren, eller som ikke kan betragtes som en tredjepart i forhold til sagsøgeren som følge af sine forbindelser med denne (kendelse af 5.12.1996, Lopes mod Domstolen, C-174/96 P, EU:C:1996:473, og af 8.12.1999, Euro-Lex mod Harmoniseringskontoret (EU-LEX), T-79/99, EU:T:1999:312).

27

Der skal ligeledes sondres mellem den foreliggende sag og tidligere sager, i hvilke underskriften på stævningen, selv om den i teorien er en underskrift fra en advokat, som har beføjelse til at varetage processuelle opgaver under sager for Retten, ikke var autentisk, uanset om kun en kopi og ikke originalen af stævningen var blevet indgivet til Justitskontoret (dom af 22.9.2011, Bell & Ross mod KHIM, C-426/10 P, EU:C:2011:612, og kendelse af 21.9.2012, Noscira mod KHIM, C-69/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:589), om underskriften ikke var håndskrevet, men påsat ved hjælp af et stempel (dom af 23.5.2007, Parlamentet mod Eistrup, T-223/06 P, EU:T:2007:153), eller underskriften, selv om den var håndskreven, var ulæselig og ikke kunne identificeres som underskriften fra en advokat, der havde beføjelse til at underskrive de pågældende processkrifter (kendelse af 6.10.2015, Marpefa mod KHIM, C-181/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:678, og af 12.3.2014, xacom Comunicaciones, T-252/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:163). Kommissionens henvisninger til retspraksis til støtte for dens formalitetsindsigelse er således irrelevante i den foreliggende sag.

28

For det andet skal Kommissionens argumenter, der går ud på at bestride Peter Alexiadis’ egenskab som repræsentant for sagsøgeren, fordi hans navn ikke optræder på stævningens første side, forkastes. Denne egenskab attesteres således af den omstændighed, at sagsøgeren har fremlagt en fuldmagt, hvormed Peter Alexiadis fik beføjelse til at repræsentere sagsøgeren. Den omstændighed, at denne fuldmagt ikke blev indgivet samtidig med stævningen, kan ikke ændre denne omstændighed og heller ikke føre til, at stævningen ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som en sådan undladelse kan afhjælpes og er blevet afhjulpet af sagsøgeren inden for den i procesreglementets artikel 78, stk. 5, opstillede frist (dom af 4.2.2015, KSR mod KHIM – Lampenwelt (Moon), T-374/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:69, præmis 12 og 13).

29

For det tredje må det fastslås, at stævningen er indgivet af Peter Alexiadis via e-Curia ved hjælp af hans bruger-id og adgangskode. Som anført i præmis 21 og 25 ovenfor, svarer anvendelsen af en e-Curia-konto imidlertid til en underskrift, men til forskel fra en håndskreven underskrift oplyser den også automatisk om identiteten af sagsøgerens repræsentant og om dennes stilling og adresse.

30

Stævningen må således anses for ligeledes at opfylde det i procesreglementets artikel 76, litra b), omhandlede krav om, at sagsøgerens repræsentants stilling og adresse skal angives. Under alle omstændigheder kan alene en manglende angivelse af den pågældende advokats adresse eller af den omstændighed, at han er sagsøgerens repræsentant, i selve stævningen ikke bevirke, at en stævning, der er gyldigt underskrevet af en advokat i EU, som sagsøgeren har givet fuldmagt, uanset om denne underskrift er påført i hånden eller elektronisk ved hjælp af e-Curia, og indleveret inden for den i artikel 263, stk. 6, TEUF fastsatte frist, afvises.

31

For det fjerde må det fastslås, at de principper, der ligger til grund for kravet om, at stævningen skal være underskrevet af en advokat, er overholdt i den foreliggende sag, nemlig behovet for at sikre, at en person, der har bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren ved Unionens domstole, har påtaget sig ansvaret for at udarbejde dette processkrift og for dets indhold (jf. i denne forbindelse kendelse af 12.3.2014, xacom Comunicaciones, T-252/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:163, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis), og behovet for at sikre processkriftets autencitet og udelukke risikoen for, at processkriftet i realiteten ikke hidrører fra en person, der har beføjelse til at skrive under (jf. i denne forbindelse kendelse af 6.10.2015, Marpefa mod KHIM, C-181/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:678, præmis 22). Peter Alexiadis har netop bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren ved Unionens domstole, som det blev fastslået i præmis 25 og 28 ovenfor, og det er ubestridt, at han er ophavsmanden eller en af ophavsmændene til stævningen.

32

Henset til det ovenstående skal Kommissionens formalitetsindsigelse forkastes.

33

I henhold til procesreglementets artikel 133 træffes afgørelsen om sagens omkostninger ved den dom eller kendelse, hvorved sagens behandling afsluttes. Da sagen ikke afsluttes ved denne kendelse, udsættes afgørelsen om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTEN (Tredje Afdeling):

Således bestemt i Luxembourg den 22. juni 2016.