Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62016TN0640

    Sag T-640/16: Sag anlagt den 8. september 2016 — GEA Group mod Kommissionen

    EUT C 392 af 24.10.2016, p. 49–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 392/49

    Sag anlagt den 8. september 2016 — GEA Group mod Kommissionen

    (Sag T-640/16)

    (2016/C 392/64)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: GEA Group AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne I. du Mont og C. Wagner)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    —

    Europa-Kommissionens afgørelse C(2016)3920 af 29. juni 2016 om ændring af beslutning K(2009)8682 endelig af 11. november 2009 om en procedure i henhold til EF-traktaten og EØS-aftalens artikel 53 (AT.38589 — Varmestabilisatorer) annulleres.

    —

    Subsidiært nedsættes bøden, og der fastsættes en ny forfaldsdato for betaling og renter (efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse).

    —

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Europa-Kommissionen har tilsidesat artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, idet den vedtog den anfægtede afgørelse, selv om der var indtrådt forældelse.

    2.

    Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 266, stk. 1, TEUF og sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren ikke fik mulighed for at fremsætte sine synspunkter mundtligt.

    3.

    Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke anvendte 10 %’s loftet på sagsøgeren, og idet den anvendte loftet på en anden lovbrydende virksomhed til skade for sagsøgeren.

    4.

    Fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har holdt sagsøgeren eneansvarlig for en adfærd, for hvilken andre lovovertrædende virksomheder blev fundet ansvarlige, mens sagsøgerens ansvar alene er afledt, og fordi Kommissionen udelukkende til skade for sagsøgeren fordelte den yderligere byrde, der hidrørte fra den anden lovovertrædende virksomheds nedsatte ansvar.

    5.

    Femte anbringende om, at Kommissionen har handlet ultra vires ved at fastsætte en betalingsfrist med tilbagevirkende kraft til en dato, hvor der ikke forelå et retligt grundlag for betaling, og at Kommissionen gjorde sig skyldig i en begrundelsesmangel i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, eftersom den ikke anførte årsagerne til at fravige sin praksis.
    Top