This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62016TN0467
Case T-467/16: Action brought on 19 August 2016 — Flir Systems Trading Belgium v Commission
Sag T-467/16: Sag anlagt den 19. august 2016 — Flir Systems Trading Belgium mod Kommissionen
Sag T-467/16: Sag anlagt den 19. august 2016 — Flir Systems Trading Belgium mod Kommissionen
EUT C 383 af 17.10.2016, p. 19–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
17.10.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 383/19 |
Sag anlagt den 19. august 2016 — Flir Systems Trading Belgium mod Kommissionen
(Sag T-467/16)
(2016/C 383/27)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Flir Systems Trading Belgium (Meer, Belgien) (ved advokaterne N. Reypens, C. Docclo og T. Verstraeten)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Den foreliggende sag bør forenes med sag T-131/16 på grund af deres indbyrdes sammenhæng, med henblik på den mundtlige forhandling og domsafsigelsen. |
— |
Den i nærværende sag nedlagte påstand om annullation antages til realitetsbehandling. |
— |
Den anfægtede afgørelses artikel 1 og 2 annulleres (1). |
— |
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, fordi der ikke heri er fastsat overgangsforanstaltninger. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.
1. |
Første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med fastlæggelsen af de retsakter, der indeholder bestemmelser om den påståede statsstøtte, og om en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 1, litra d), i forordning 2015/1589 (2). |
2. |
Andet anbringende om en retlig fejl i forbindelse med beskrivelsen af referencesystemet, et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med analysen heraf og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589. |
3. |
Tredje anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af en økonomisk fordel og en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning 2015/1589. |
4. |
Fjerde anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den selektivitet, der gør det muligt at betegne den omtvistede ordning som statsstøtte som omhandlet i 107, stk. 1, TEUF og artikel 1, litra a), i forordning nr. 2015/1589, og et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af den omtvistede ordnings mekanismer. |
5. |
Femte anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med analysen af begrundelsen for betingelserne for anvendelsen af den omtvistede ordning. |
6. |
Sjette anbringende om et urigtigt skøn i forbindelse med vurderingen af den påståede fordel som følge af den omtvistede ordning og manglende præcision ved undersøgelsen af den omtvistede ordning. |
7. |
Syvende anbringende om en tilsidesættelse af skatteydernes berettigede forventninger og deres retssikkerhed. |
(1) Kommissionens afgørelse af 11.1.2016 om den af Belgien gennemførte støtteordning vedrørende skattefritagelse for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN).
(2) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).