Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0307

    Sag T-307/16: Sag anlagt den 17. juni 2016 — CEE Bankwatch Network mod Kommissionen

    EUT C 305 af 22.8.2016, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.8.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 305/39


    Sag anlagt den 17. juni 2016 — CEE Bankwatch Network mod Kommissionen

    (Sag T-307/16)

    (2016/C 305/54)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: CEE Bankwatch Network (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat C. Kiss)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Den anfægtede afgørelse truffet af Kommissionen den 15. april 2016 med referencenummer Ref. GestDem nr. 2015/5877 erklæres ugyldig, og

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at forordning (EF) nr. 1367/2006 (1) finder anvendelse på dokumenter fra Euratom.

    Ordet »traktat« bør ikke have forskellige betydninger afhængig af konteksten for hver enkelt EU-retsakt, men bør have en ensartet betydning.

    2.

    Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ulovlig.

    Aktindsigt i de ønskede dokumenter er ikke en trussel mod interessen i nuklear sikkerhed, fordi begæringen om aktindsigt ikke vedrørte nukleare sikkerhedsspørgsmål.

    Kommissionen har i alvorlig grad tilsidesat sin forpligtelse i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) samt Domstolens retspraksis om pligten til at give en specifik begrundelse for den manglende videregivelse.

    3.

    Tredje anbringende om, at Kommissionens henvisning til beskyttelsen af forretningsmæssige interesser er forkert, og at den har undladt at angive de generelle betragtninger, hvorpå den har baseret formodningen om, at videregivelse af de ønskede dokumenter er til fare for forretningsmæssige interesser.

    De oplysninger, som Kommissionen tilbageholder med den begrundelse, at de er til fare for forretningsmæssige interesser, opfylder ikke betingelserne for at være forretningsoplysninger, og Kommissionen tog ikke hensyn til, hvor gamle disse oplysninger var ved den genfremsatte begæring.

    Der er en tungtvejende offentlig interesse i videregivelse af de ønskede oplysninger, idet videregivelse af nuklear viden er af offentlige interesse.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


    Top