Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0075

    Sag T-75/16 P: Appel iværksat den 18. februar 2016 af Carlo De Nicola til prøvelse af Personalerettens kendelse af 18. december 2015 i sag F-128/11, De Nicola mod EIB

    EUT C 118 af 4.4.2016, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.4.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 118/39


    Appel iværksat den 18. februar 2016 af Carlo De Nicola til prøvelse af Personalerettens kendelse af 18. december 2015 i sag F-128/11, De Nicola mod EIB

    (Sag T-75/16 P)

    (2016/C 118/45)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Appellant: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat G. Ferabecoli)

    Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank

    Appellantens påstande

    Der gives medhold i appellen, og den appellerede kendelse ændres i det hele, idet første og andet afsnit i konklusionen samt præmis 1, 7-25, 51, 52, 63-76, 80, 84, 87, 88, 97, 98 og 101-115 annulleres.

    Følgelig annulleres samtlige anfægtede retsakter, og EIB tilpligtes at betale erstatning til Carlo De Nicola for det lidte tab, således som der er blevet nedlagt påstand om i stævningen, eller subsidiært, hjemvises sagen til en anden afdeling ved Personaleretten med henblik på, at den i en anden sammensætning på ny træffer afgørelse vedrørende de annullerede præmisser.

    Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse (enedommer) af 18. december 2015, De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank (F-28/11).

    Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som påberåbt i sag T-55/16 P, De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank.

    Appellanten understreger navnlig, at påstanden om annullation af skrivelserne af 4. juli og 12. august 2011 og påstanden om annullation af afgørelsen af 6. december 2001, hvorved anmodningen om at indlede en mæglingsprocedure blev afvist, antages til realitetsbehandling.


    Top