Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0548

    Sag C-548/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 28. oktober 2016 — État belge mod Biologie Dr Antoine SPRL

    EUT C 30 af 30.1.2017, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.1.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 30/18


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 28. oktober 2016 — État belge mod Biologie Dr Antoine SPRL

    (Sag C-548/16)

    (2017/C 030/22)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour d’appel de Mons

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: État belge

    Sagsøgt: Biologie Dr Antoine SPRL

    Præjudicielle spørgsmål

    Er det foreneligt med de regler om udarbejdelse af resultatopgørelse, der er fastsat i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaber for visse selskabsformer (direktiv 78/660/EØF, EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11), og som bestemmer følgende:

    årsregnskabet skal give et pålideligt billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet (direktivets artikel 2, stk. 3)

    hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter, har til formål at dække tab eller gæld, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse (direktivets artikel 20, stk. 1)

    værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især:

    må kun den fortjeneste, der er konstateret på statustidspunktet, medtages

    skal der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor det udarbejdes, [direktivets artikel 31, stk. 1, litra c), aa) og bb)]

    der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uden hensyn til det tidspunkt hvor disse indtægter indgår eller udgifter udbetales [direktivets artikel 31, stk. 1, litra d)]

    aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig [direktivets artikel 31, stk. 1, litra e)],

    at et aktieoptionsudstedende selskab bogfører prisen for tildeling af en option som indtægt i løbet af det regnskabsår, hvor den pågældende option annulleres, eller efter udløbet af optionens varighed, for at tage hensyn til den risiko, som påhviler optionsudstederen som følge af den forpligtelse, som denne har påtaget sig, [og ikke] i løbet af det regnskabsår, hvor tildelingen af optionen finder sted, og hvor prisen for optionen endeligt indgår, idet den risiko, som påhviler optionsudstederen, værdiansættes særskilt i forbindelse med bogføringen af en hensættelse?


    Top