Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0345

    Sag C-345/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Liège (Belgien) den 22. juni 2016 — Jean Jacob og Dominique Lennertz mod État belge

    EUT C 326 af 5.9.2016, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.9.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 326/14


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Liège (Belgien) den 22. juni 2016 — Jean Jacob og Dominique Lennertz mod État belge

    (Sag C-345/16)

    (2016/C 326/25)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Tribunal de première instance de Liège

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Jean Jacob og Dominique Lennertz

    Sagsøgt: État belge

    Præjudicielt spørgsmål

    Er artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union til hinder for, at det belgiske skattesystem i artikel 155 i CIR/92 — og det uanset om cirkulæret af 12. marts 2008 nr. Ci.RH.331/575.420 finder anvendelse — har til følge, at den pension, som den mandlige sagsøger oppebærer fra Luxembourg, og som er fritaget i henhold til artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Belgien og Luxembourg, medtages ved beregningen af den belgiske skat og tjener som beregningsgrundlag ved tildelingen af skattefordele i henhold til CIR/92, og at disse fordele, såsom den andel, der er fritaget for skat, langsigtet opsparing, udgifter, der er afholdt til depotadministration, til energibesparende foranstaltninger i boligen, til sikring af boligen mod tyveri og brand og til den mandlige sagsøgers donationer, reduceres eller tildeles i et mindre omfang, end hvis sagsøgerne begge havde indkomst af belgisk oprindelse, og hvis den kvindelige sagsøger — snarere end den mandlige sagsøger — udelukkende havde oppebåret pension i Belgien?


    Top