Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0180

    Sag C-180/16 P: Appel iværksat den 29. marts 2016 af Toshiba Corporation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 19. januar 2016 i sag T-404/12, Toshiba Corporation mod Europa-Kommissionen

    EUT C 175 af 17.5.2016, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 175/14


    Appel iværksat den 29. marts 2016 af Toshiba Corporation til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 19. januar 2016 i sag T-404/12, Toshiba Corporation mod Europa-Kommissionen

    (Sag C-180/16 P)

    (2016/C 175/16)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Toshiba Corporation (ved solicitor J.F. MacLennan, Rechtsanwalt A. Schulz, dikigoros S. Sakellariou og avocat J. Jourdan)

    Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Rettens dom i sag T-404/12 ophæves, og

    i.

    Europa-Kommissionens afgørelse i sag COMP/39.966 — Gasisolerede koblingsanlæg, genvedtagelse, annulleres, eller

    ii.

    den bøde, der blev pålagt Toshiba, nedsættes i henhold til artikel 261 TEUF, eller

    iii.

    sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom for så vidt angår retsspørgsmål.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Søgsmålet støttes på tre anbringender:

    a)

    Første anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Toshibas ret til forsvar ikke blev tilsidesat af Europa-Kommissionen, navnlig for så vidt som Kommissionen ikke fremsendte Toshiba en klagepunktsmeddelelse forud for vedtagelsen af afgørelsen om genvedtagelse i 2012.

    b)

    Andet anbringende: Retten begik en fejl ved at konkludere, at den af Europa-Kommissionen anvendte metode til beregning af Toshibas bøde ikke tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, navnlig for så vidt som Kommissionen anvendte det udgangsbeløb, der blev beregnet for joint venturet TM T&D, som grundlag for beregningen af Toshibas bøde og ikke omsætningen for Toshiba i modsætning til, hvad Kommissionen gjorde for de europæiske adressater for den beslutning, der blev vedtaget i 2007, og

    c)

    Tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Europa-Kommissionen ikke tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, da den undlod at nedsætte Toshibas bøde, således at den afspejlede selskabets relative deltagelse i overtrædelsen, navnlig for så vidt som Kommissionen ikke fandt, at Toshibas mere begrænsede deltagelse i den ulovlige adfærd sammenlignet med den ulovlige adfærd fra de europæiske adressater for den beslutning, der blev vedtaget i 2007, kunne begrunde en nedsættelse af bøden.


    Top