This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015TN0657
Case T-657/15: Action brought on 13 November 2015 — Boros v Parliament
Sag T-657/15: Sag anlagt den 13. november 2015 — Boros mod Parlamentet
Sag T-657/15: Sag anlagt den 13. november 2015 — Boros mod Parlamentet
EUT C 48 af 8.2.2016, p. 70–71
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 48/70 |
Sag anlagt den 13. november 2015 — Boros mod Parlamentet
(Sag T-657/15)
(2016/C 048/78)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Crina Boros (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat N. Pirc Musar)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Parlamentets afgørelse A(2015)8553 C af 16. september 2015 om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende oplysninger om Europa-Parlamentets medlemmers rejseudgifter, dagpenge, godtgørelser for generelle udgifter og udgifter til personaleordninger annulleres. |
— |
Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 134 og 140 i Rettens procesreglement, herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sagsomkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1. |
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001 (1), sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001 (2), idet de persondata, der søges aktindsigt i, ikke er beskyttet af fællesskabslovgivningen. |
2. |
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med artikel 8, litra b), i forordning nr. 45/2001, idet der blev givet afslag på aktindsigt i de ønskede oplysninger, selv om betingelserne for udlevering var opfyldt. |
3. |
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af den generelle forpligtelse til i henhold artikel 2 og 4 i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med denne forordnings artikel 6, stk. 3, at foretage en undersøgelse af hvert enkelt dokument. |
4. |
Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, henset til, at afslaget på at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter ikke var berettiget. |
5. |
Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der følger af artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001, idet Parlamentet undlod at tage stilling til alle sagsøgerens argumenter. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001 L 8, s. 1).