—

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens afgørelse Ares (2014) 3694540 af 6. november 2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren heri gives afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog bortset fra aktindsigt i de deri indeholdte redigerede personoplysninger.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører en påstand om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 15, stk. 3 TEUF og artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) (herefter »forordningen om gennemsigtighed«) ved ikke at godtgøre, at sagsøgerens aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af konkrete »retslige procedurer«, og ved ikke at vurdere, hvorvidt en mere tungtvejende offentlig interesse ikke desto mindre kunne begrunde, at der gives fuld aktindsigt. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at sagsøgerens fulde aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af konkrete »retslige procedurer«, idet, for det første, de ansøgte dokumenter ikke er omfattet af den beskyttelsesformodning, der finder anvendelse på »processkrifter«, idet, for det andet, Kommissionens abstrakte henvisning til princippet om ligestilling mellem parterne ikke kan begrunde, at denne formodning udvides til også at omfatte udenretslige dokumenter, og idet, for det tredje, Kommissionens abstrakte henvisninger til verserende sager, princippet om ligestilling mellem parterne og den juridiske tjenestes evne til at forsvare gyldigheden af tobaksvaredirektivet ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at aktindsigt under de faktiske omstændigheder specifikt og reelt ville være til skade for beskyttelsen af »retslige procedurer«.

2.

Andet anbringende vedrører Kommissionens påståede tilsidesættelse af artikel 15, stk. 3, TEUF og artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordningen om gennemsigtighed, idet denne ikke har godtgjort, at sagsøgerens fulde aktindsigt i de ansøgte dokumenter »specifikt og reelt« ville være til skade for beskyttelsen af Kommissionens beslutningsproces. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen fremsatte vage påstande om skade, der angiveligt var blevet påført samarbejdet mellem tjenestegrenene, men ikke godtgjorde noget alvorligt eksternt pres, der i alvorlig grad kunne være til skade for beslutningsprocessen. Kommissionen begik også en åbenbar fejl ved vurderingen af den tungtvejende offentlige interesse, idet den identificerede det forkerte hensyn i forbindelse med afvejningen af hensynet til beskyttelsen af dens beslutningsproces.