21.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/34

1)

Skal omdeling af aftalekunders postforsendelser i forbindelse med fortolkningen af artikel 9 i postdirektiv 97/67/EF (1) som ændret ved direktiv 2002/39/EF (2) og direktiv 2008/6/EF (3) anses for en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1, eller som en tjeneste, der hører under befordringspligten, som omhandlet i stk. 2, når postvirksomheden aftaler vilkårene for omdelingen med sine kunder og fakturerer kunderne for et særskilt aftalt gebyr?

2)

Såfremt den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser er en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, skal artikel 9, stk. 1, og artikel 2, nr. 14, da fortolkes således, at udbydelsen af sådanne posttjenester under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan gøres betinget af en individuel tilladelse som fastsat i postloven?

3)

Såfremt den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser er en tjeneste, der ikke er omfattet af befordringspligten, skal artikel 9, stk. 1, da fortolkes således, at en tilladelse vedrørende disse tjenester, kun kan gøres betinget af vilkår til sikring af, at de væsentlige krav som defineret i postdirektivets artikel 2, nr. 19, overholdes, og at tilladelser vedrørende disse tjenester, ikke kan gøres betinget af vilkår vedrørende de pågældende tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse som omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 2?

4)

Såfremt tilladelser vedrørende den ovenfor anførte omdeling af aftalekunders postforsendelser, kun kan gøres betinget af vilkår til sikring af, at de væsentlige krav overholdes, kan vilkår som de i hovedsagen omhandlede, der vedrører omdelingsvilkårene for posttjenesten, hyppigheden for omdeling af forsendelserne, servicen vedrørende adresseændring og afbestilling, mærkningen af forsendelserne og indsamlingsstederne, da anses for at være i overensstemmelse med de væsentlige krav som defineret i artikel 2, nr. 19, og for at være nødvendige for at garantere, at de væsentlige krav overholdes, som omhandlet i artikel 9, stk. 1?