Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0560

    Sag C-560/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. juli 2017 — Europa Way Srl og Persidera SpA mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni, Ministero dello Sviluppo Economico, Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell’Economia e delle Finanze (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — telekommunikationstjenester — direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/77/EF — tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser til digital jordbaseret radio- og tv-spredning — annullation af en igangværende vederlagsfri udvælgelsesprocedure (»beauty contest«) og erstatning heraf med en auktionsprocedure — nationale lovgiveres indgriben — nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed — forudgående høring — tildelingskriterier — berettiget forventning)

    EUT C 309 af 18.9.2017, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.9.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 309/5


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. juli 2017 — Europa Way Srl og Persidera SpA mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni, Ministero dello Sviluppo Economico, Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell’Economia e delle Finanze (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

    (Sag C-560/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - telekommunikationstjenester - direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/77/EF - tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser til digital jordbaseret radio- og tv-spredning - annullation af en igangværende vederlagsfri udvælgelsesprocedure (»beauty contest«) og erstatning heraf med en auktionsprocedure - nationale lovgiveres indgriben - nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed - forudgående høring - tildelingskriterier - berettiget forventning))

    (2017/C 309/06)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Consiglio di Stato

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Europa Way Srl og Persidera SpA

    Sagsøgte: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni, Ministero dello Sviluppo Economico, Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell’Economia e delle Finanze

    Procesdeltagere: Elettronica Industriale SpA, Cairo Network Srl, Tivuitalia SpA, Radiotelevisione italiana SpA (RAI) og Sky Italia Srl

    Konklusion

    1)

    Artikel 3, stk. 3a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgiver under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder annullerer en igangværende udvælgelsesprocedure for tildeling af digitale radiofrekvenser, som foranstaltes af den kompetente nationale tilsynsmyndighed, efter at proceduren er blevet suspenderet af et nationalt ministerium.

    2)

    Artikel 9 i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, artikel 3, 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, og artikel 2 og 4 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en vederlagsfri udvælgelsesprocedure for tildeling af radiofrekvenser, der blev afholdt med henblik på at afhjælpe ulovlig udelukkelse af visse operatører på markedet, erstattes med en udvælgelsesprocedure mod vederlag, som bygger på en omarbejdet plan for tildeling af radiofrekvenser efter en reduktion af antallet heraf, forudsat at den nye udvælgelsesprocedure bygger på objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier samt er i overensstemmelse med de mål, der er anført i artikel 8, stk. 2-4, i direktiv 2002/21, som ændret. Det tilkommer den forelæggende ret med hensyn til samtlige relevante omstændigheder at efterprøve, om de betingelser, der er fastsat for udvælgelsesproceduren mod vederlag, er egnede til, at nye markedsaktører faktisk kan komme ind på markedet for digital-tv, uden at operatører, som i forvejen er veletablerede på markedet for analogt eller digitalt tv, uberettiget begunstiges.

    3)

    Princippet om berettiget forventning skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en udvælgelsesprocedure for tildeling af digitale radiofrekvenser annulleres, alene fordi operatører som sagsøgerne i hovedsagen, der tidligere havde fået adgang til at deltage i udvælgelsesproceduren, og som, idet de var de eneste tilbudsgivere, ville have fået tildelt brugsrettigheder til radiofrekvenser til digital jordbaseret radio- og tv-spredning, såfremt proceduren ikke var blevet annulleret.


    (1)  EUT C 38 af 1.2.2016.


    Top