Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0012

    Sag C-12/15: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juni 2016 — Universal Music International Holding BV mod Michael Tétreault Schilling, Irwin Schwartz og Josef Brož (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — artikel 5, nr. 3) — sager om erstatning uden for kontrakt — skadetilføjelse — forsømmelighed udvist af en advokat i forbindelse med affattelsen af en kontrakt — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået)

    EUT C 305 af 22.8.2016, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.8.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 305/7


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juni 2016 — Universal Music International Holding BV mod Michael Tétreault Schilling, Irwin Schwartz og Josef Brož (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Sag C-12/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - specielle kompetenceregler - artikel 5, nr. 3) - sager om erstatning uden for kontrakt - skadetilføjelse - forsømmelighed udvist af en advokat i forbindelse med affattelsen af en kontrakt - det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået))

    (2016/C 305/10)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Universal Music International Holding BV

    Sagsøgte: Michael Tétreault Schilling, Irwin Schwartz og Josef Brož

    Konklusion

    1)

    Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det sted i en medlemsstat, hvor en skade er indtrådt, i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke kan anses for »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået«, såfremt der ikke foreligger andre tilknytningsmomenter, når skaden udelukkende består i et formuetab, der er indtrådt direkte på sagsøgerens bankkonto som en direkte følge af en ansvarspådragende handling, der er foretaget i en anden medlemsstat.

    2)

    Den ret, for hvilken en tvist er indbragt, skal inden for rammerne af undersøgelsen af kompetencen i medfør af forordning nr. 44/2001 vurdere alle de oplysninger, som den råder over, herunder i givet fald sagsøgtes anfægtelser.


    (1)  EUT C 89 af 16.3.2015.


    Top