Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0559

    Sag C-559/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 5. december 2014 — Rūdolfs Meroni mod Recoletos Limited

    EUT C 89 af 16.3.2015, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.3.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 89/2


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 5. december 2014 — Rūdolfs Meroni mod Recoletos Limited

    (Sag C-559/14)

    (2015/C 089/02)

    Processprog: lettisk

    Den forelæggende ret

    Augstākā tiesa

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Rūdolfs Meroni

    Sagsøgt: Recoletos Limited

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal Bruxelles I-forordningens artikel 34, nr. 1), fortolkes således, at en tilsidesættelse af rettigheder, der tilkommer personer, som ikke er parter i hovedsagen, inden for rammerne af en sag om anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse kan udgøre en grund til at anvende klausulen om grundlæggende retsprincipper i den nævnte artikel 34, nr. 1), og afslå at anerkende den udenlandske afgørelse, for så vidt som den berører personer, som ikke er parter i hovedsagen?

    2)

    Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal chartrets artikel 47 da fortolkes således, at principperne om en retfærdig rettergang, som er forankret heri, tillader, at der i en sag vedrørende iværksættelse af foreløbige, sikrende retsmidler foretages en begrænsning af de ejendomsrettigheder, der tilkommer en person, som ikke har været part i sagen, når det er foreskrevet, at enhver, som berøres af afgørelsen om foreløbige, sikrende retsmidler, til enhver tid har ret til at indgive begæring til retten om ændring eller ophævelse af afgørelsen, og at det overlades til sagsøgerne at forkynde afgørelsen for de berørte personer?


    Top