Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0506

    Sag C-506/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 12. november 2014 — Korkein hallinto-oikeus mod Työ- ja elinkeinoministeriö

    EUT C 34 af 2.2.2015, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.2.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 34/9


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 12. november 2014 — Korkein hallinto-oikeus mod Työ- ja elinkeinoministeriö

    (Sag C-506/14)

    (2015/C 034/09)

    Processprog: finsk

    Den forelæggende ret

    Korkein hallinto-oikeus

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Korkein hallinto-oikeus

    Sagsøgt: Työ- ja elinkeinoministeriö

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1), for så vidt som den beror på emissionshandelsdirektivets (2) artikel 10a, stk. 5, ugyldig og strider den mod dette direktivs artikel 23, stk. 3, fordi denne afgørelse ikke blev truffet på grundlag af forskriftsproceduren med kontrol, som er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF (3) og artikel 12 i forordning nr. 182/2011/EU (4)? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er det ikke nødvendigt at besvare de øvrige spørgsmål.

    2)

    Strider Kommissionens afgørelse 2013/448/EU mod emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, litra a), for så vidt som Kommissionen ved fastsættelsen af industriloftet ikke tog hensyn til

    i)

    en del af de verificerede emissioner i perioden 2005-2007 fra aktiviteter og anlæg, der omfattedes af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde i perioden 2008-2012, men for hvilke der i perioden 2005-2007 ikke gjaldt nogen verifikationsforpligtelse, og som derfor ikke var registreret i CITL-systemet,

    ii)

    de nye aktiviteter, der i perioden 2008-2012 omfattedes og i perioden 2013-2020 omfattes af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde, for så vidt som de ikke indgik i dette direktivs anvendelsesområde i perioden 2005-2007 og udføres i anlæg, der allerede i perioden 2005-2007 var omfattet af emissionshandelsdirektivets anvendelsesområde,

    iii)

    emissionerne fra anlæg, der blev nedlagt før den 30. juni 2011, selv om der rent faktisk findes verificerede emissioner fra disse anlæg i perioden 2005-2007 og til dels også i perioden 2008-2012?

    Såfremt spørgsmål 2, i)-iii), på nogle punkter skal besvares bekræftende, er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU da ugyldig med hensyn til anvendelsen af den tværsektorielle korrektionsfaktor, således at den ikke skal anvendes?

    3)

    Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, og dette direktivs mål som følge af, at denne afgørelse ved beregningen af industriloftet i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5, litra a) og b), ikke medregner emissioner, der opstår i forbindelse med i) produktion af elektricitet på basis af spildgasser i anlæg, der er omfattet af emissionshandelsdirektivets bilag I, og som ikke er »elektricitetsgeneratorer«, og ii) produktion af varme i anlæg, der er omfattet af emissionshandelsdirektivets bilag I, som ikke er »elektricitetsgeneratorer«, og som i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1-4, og afgørelse 2011/278/EU (5) må tildeles gratis certifikater?

    4)

    Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU — i sig selv eller sammenholdt med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5 — ugyldig og strider den mod emissionshandelsdirektivets artikel 3, litra e) og u), fordi denne afgørelse ved beregningen af industriloftet i henhold til emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 5 a og b, ikke medregner de emissioner, der er nævnt i spørgsmål 3 ovenfor?

    5)

    Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 12, for så vidt som den lader den tværsektorielle korrektionsfaktor omfatte en sektor, der er defineret i afgørelse 2010/2/EU (6), og som er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage?

    6)

    Er afgørelse 2011/278/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1, for så vidt som Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med fastsættelsen af benchmarks skal tage hensyn til incitamenter til anvendelse af energieffektive teknikker, de mest effektive teknikker, højeffektiv kraftvarmeproduktion og energieffektiv genvinding af spildgasser?

    7)

    Er afgørelse 2011/278/EU i strid med emissionshandelsdirektivets artikel 10a, stk. 2, for så vidt som principperne for benchmarks skal baseres på den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor?


    (1)  Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.9.2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/(EUT L 240, s. 27).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

    (3)  Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28.6.1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16.2.2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55, s. 13).

    (5)  Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1).

    (6)  Kommissionens afgørelse 2010/2 af 2412.2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2010 L 1, s. 10).


    Top