Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 62014CN0312
Case C-312/14: Request for a preliminary ruling from the Ráckevei Járásbíróság (Hungary) lodged on 1 July 2014 — Banif Plus Bank Zrt. v Márton Lantos, Mártonné Lantos
Sag C-312/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ráckevei Járásbíróság (Ungarn) den 1. juli 2014 — Banif Plus Bank Zrt. mod Lantos Márton og Lantos Mártonné
Sag C-312/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ráckevei Járásbíróság (Ungarn) den 1. juli 2014 — Banif Plus Bank Zrt. mod Lantos Márton og Lantos Mártonné
EUT C 303 af 8.9.2014, s. 27–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.9.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/27 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ráckevei Járásbíróság (Ungarn) den 1. juli 2014 — Banif Plus Bank Zrt. mod Lantos Márton og Lantos Mártonné
(Sag C-312/14)
2014/C 303/34
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Ráckevei Járásbíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banif Plus Bank Zrt.
Sagsøgte: Lantos Márton og Lantos Mártonné
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2) (investeringsservice og -aktiviteter), og nr. 17) (finansielle instrumenter), samt bilag I, afsnit C, nr. 4) (valutaterminsforretninger, derivater), i direktiv 2004/39/EF (1) fortolkes således, at et tilbud til en kunde om en (kurs-)transaktion, som under den juridiske betegnelse af en låneaftale i fremmed valuta består i et kontantkøb på tidspunktet for leveringen og et fremtidigt køb på tidspunktet for tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og indebærer, at kundens lån bliver underlagt kapitalmarkedets virkninger og risici (valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i henhold til disse bestemmelser? |
2) |
Skal artikel 4, stk. 1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv 2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af en handel for egen regning vedrørende det i første spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en investeringsservice eller -aktivitet? |
3) |
Skal finansieringsinstituttet foretage den vurdering af hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at valutaterminsforretningen — som udgør en investeringsservice vedrørende afledte finansielle instrumenter — blev tilbudt som en del af et andet finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk. 9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er uomgængelig, når handelen omfatter et afledt instrument? |
4) |
Giver omgåelsen af direktivets artikel 19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale, der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EFT L 145, s. 1).