Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0574

    Sag C-574/14: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. september 2016 — PGE Górnictwo i Energetyka Konwencjonalna SA mod Prezes Urzędu Regulacji Energetyki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — statsstøtte — langsigtede elkøbsaftaler — kompensation udbetalt ved frivillig ophævelse — Kommissionens afgørelse, hvorved det fastslås, at en støtte er forenelig med det indre marked — den nationale rets undersøgelse af en støttes lovlighed — årlig korrektion af strandede omkostninger — tidspunktet for, hvornår der skal tages hensyn til elværks tilhørsforhold til en koncern)

    EUT C 419 af 14.11.2016, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.11.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 419/8


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. september 2016 — PGE Górnictwo i Energetyka Konwencjonalna SA mod Prezes Urzędu Regulacji Energetyki (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)

    (Sag C-574/14) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - langsigtede elkøbsaftaler - kompensation udbetalt ved frivillig ophævelse - Kommissionens afgørelse, hvorved det fastslås, at en støtte er forenelig med det indre marked - den nationale rets undersøgelse af en støttes lovlighed - årlig korrektion af strandede omkostninger - tidspunktet for, hvornår der skal tages hensyn til elværks tilhørsforhold til en koncern))

    (2016/C 419/09)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Sąd Najwyższy

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: PGE Górnictwo i Energetyka Konwencjonalna SA

    Sagsøgt: Prezes Urzędu Regulacji Energetyki

    Konklusion

    1)

    Artikel 107 TEUF og artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med artikel 4, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2009/287 af 25. september 2007 om Polens statsstøtte i forbindelse med langsigtede elkøbsaftaler og Polens påtænkte statsstøtte som kompensation for frivillig ophævelse af langsigtede elkøbsaftaler, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at de nationale myndigheder og retter, hvis Europa-Kommissionen har undersøgt en statsstøtteordning i lyset af dens meddelelse af 26. juli 2001 om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger og fastslået, at denne ordning er forenelig med det indre marked, inden den gennemføres, i forbindelse med gennemførelsen af den omhandlede støtte herefter selv foretager en undersøgelse af støttens overensstemmelse med principperne i denne metode.

    2)

    Artikel 4, stk. 1 og 2, i beslutning 2009/287 skal, set i lyset af Kommissionens meddelelse af 26. juli 2001 om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med strandede omkostninger, fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede kræver, at der i forbindelse med fastsættelsen af den årlige korrektion af kompensationen for strandede omkostninger, som skal udbetales til et elværk, der tilhører en koncern, skal tages hensyn til dette tilhørsforhold og derfor til koncernens økonomiske resultat på det tidspunkt, hvor denne korrektion foretages.


    (1)  EUT C 89 af 16.3.2015.


    Top