This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CA0560
Case C-560/14: Judgment of the Court (Third Chamber) of 9 February 2017 (request for a preliminary ruling from the Supreme Court — Ireland) — M v Minister for Justice and Equality, Ireland, Attorney General (Reference for a preliminary ruling — Area of freedom, security and justice — Directive 2004/83/EC — Minimum standards for the qualification and status of third country nationals or stateless persons as refugees — Application for subsidiary protection — Lawfulness of the national procedure for examining an application for subsidiary protection made after the rejection of an application for refugee status — Right to be heard — Scope — Right to an interview — Right to call and cross-examine witnesses)
Sag C-560/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2017 — M mod Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — direktiv 2004/83/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge — ansøgning om subsidiær beskyttelse — lovlighed af den nationale procedure for behandling af en ansøgning om subsidiær beskyttelse indgivet efter afslaget på en ansøgning om flygtningestatus — retten til at blive hørt — rækkevidde — retten til en samtale — retten til at indkalde og krydsforhøre vidner)
Sag C-560/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2017 — M mod Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — direktiv 2004/83/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge — ansøgning om subsidiær beskyttelse — lovlighed af den nationale procedure for behandling af en ansøgning om subsidiær beskyttelse indgivet efter afslaget på en ansøgning om flygtningestatus — retten til at blive hørt — rækkevidde — retten til en samtale — retten til at indkalde og krydsforhøre vidner)
EUT C 104 af 3.4.2017, p. 11–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
3.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 104/11 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. februar 2017 — M mod Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)
(Sag C-560/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge - ansøgning om subsidiær beskyttelse - lovlighed af den nationale procedure for behandling af en ansøgning om subsidiær beskyttelse indgivet efter afslaget på en ansøgning om flygtningestatus - retten til at blive hørt - rækkevidde - retten til en samtale - retten til at indkalde og krydsforhøre vidner))
(2017/C 104/17)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Parter i hovedsagen
Sagsøger: M
Sagsøgte: Minister for Justice and Equality, Ireland og Attorney General
Konklusion
Retten til at blive hørt, således som den finder anvendelse inden for rammerne af Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, kræver i princippet ikke, at den person, der ansøger om subsidiær beskyttelse, har ret til en samtale vedrørende vedkommendes ansøgning og en ret til at indkalde eller krydsforhøre vidner i forbindelse med denne samtale, når en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede fastsætter to separate på hinanden følgende procedurer til at behandle ansøgninger om henholdsvis meddelelse af flygtningestatus og subsidiær beskyttelse.
En samtale skal ikke desto mindre gennemføres, når særlige omstændigheder, der vedrører de elementer, som den kompetente myndighed råder over, eller den personlige eller generelle situation, som danner baggrund for ansøgningen om subsidiær beskyttelse, gør samtalen nødvendig for, at denne ansøgning kan behandles med fuldt kendskab til sagen, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.