EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0418

Sag C-418/14: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. juni 2016 — ROZ-ŚWIT Zakład Produkcyjno-Handlowo-Usługowy Henryk Ciurko, Adam Pawłowski spółka jawna mod Dyrektor Izby Celnej we Wrocławiu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu — Polen) (Præjudiciel forelæggelse — punktafgifter — direktiv 2003/96/EF — forskellig punktafgiftssats for motorbrændstof og brændsel til opvarmning — betingelserne for anvendelse af satsen for brændsel til opvarmning — fremlæggelse af en månedlig oversigt over erklæringer, i henhold til hvilke de købte varer er bestemt til opvarmningsformål — anvendelse af punktafgiftssatsen for motorbrændstof i tilfælde af, at der ikke er fremlagt en sådan oversigt — proportionalitetsprincippet)

EUT C 287 af 8.8.2016, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 287/7


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. juni 2016 — ROZ-ŚWIT Zakład Produkcyjno-Handlowo-Usługowy Henryk Ciurko, Adam Pawłowski spółka jawna mod Dyrektor Izby Celnej we Wrocławiu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu — Polen)

(Sag C-418/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - punktafgifter - direktiv 2003/96/EF - forskellig punktafgiftssats for motorbrændstof og brændsel til opvarmning - betingelserne for anvendelse af satsen for brændsel til opvarmning - fremlæggelse af en månedlig oversigt over erklæringer, i henhold til hvilke de købte varer er bestemt til opvarmningsformål - anvendelse af punktafgiftssatsen for motorbrændstof i tilfælde af, at der ikke er fremlagt en sådan oversigt - proportionalitetsprincippet))

(2016/C 287/08)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ROZ-ŚWIT Zakład Produkcyjno-Handlowo-Usługowy Henryk Ciurko, Adam Pawłowski spółka jawna

Sagsøgt: Dyrektor Izby Celnej we Wrocławiu

Konklusion

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som ændret ved Rådets direktiv 2004/75/EF af 29. april 2004, og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de:

ikke er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken sælgerne af brændsel til opvarmning er forpligtede til inden for en fastsat frist at fremlægge en månedlig oversigt over købernes erklæringer, hvorefter de købte varer er bestemt til opvarmningsformål, og

er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken det i tilfælde af manglende fremlæggelse af en sådan oversigt inden for den fastsatte frist er punktafgiftssatsen for motorbrændstof, som finder anvendelse på den solgte brændsel til opvarmning, skønt det er fastslået, at der ikke er tvivl om varernes bestemmelse til opvarmningsformål.


(1)  EUT C 462 af 22.12.2014.


Top