Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0137

    Sag C-137/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — direktiv 2011/92/EU — vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet — artikel 11 — direktiv 2010/75/EU — industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) — artikel 25 — adgang til domstolsprøvelse — uoverensstemmende national processuel lovgivning)

    EUT C 406 af 7.12.2015, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 406/4


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

    (Sag C-137/14) (1)

    ((Traktatbrud - direktiv 2011/92/EU - vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - artikel 11 - direktiv 2010/75/EU - industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) - artikel 25 - adgang til domstolsprøvelse - uoverensstemmende national processuel lovgivning))

    (2015/C 406/03)

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og G. Wilms, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede)

    Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Republikken Østrig

    Konklusion

    1)

    Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), idet den

    i henhold til § 46 i Verwaltungsverfahrensgesetz (lov om almindelig forvaltningsproces) har begrænset annullationen af afgørelser på grund af processuelle fejl til de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en miljøkonsekvensvurdering eller en foreløbig miljøkonsekvensvurdering, og til de tilfælde, hvor sagsøgeren godtgør, at der er en årsagsforbindelse mellem den processuelle fejl og afgørelsens resultat

    i henhold til § 2, stk. 3, i Umwelt-Rechtbehelfsgesetz (lov om supplerende bestemmelser om retsmidler på miljøområdet, der er fastsat ved direktiv 2003/35/EF) af 7. december 2006, som ændret ved lov af 21. januar 2013, og til § 73, stk. 4, i Verwaltungsverfahrensgesetz (lov om almindelig forvaltningsproces) har begrænset søgsmålskompetencen og omfanget af domstolsprøvelsen til de indsigelser, der allerede er blevet rejst inden for indsigelsesfristen i den administrative procedure, som har ført til vedtagelsen af afgørelsen

    i henhold til § 2, stk. 1, sammenholdt med § 5, stk. 1, i Umwelt-Rechtbehelfsgesetz (lov om supplerende bestemmelser om retsmidler på miljøområdet, der er fastsat ved direktiv 2003/35/EF) af 7. december 2006, som ændret ved lov af 21. januar 2013, i de procedurer, der er blevet indledt efter den 25. juni 2005 og afsluttet før den 12. maj 2011, har begrænset miljøforeningers søgsmålskompetence til de retsforskrifter, der giver borgerne rettigheder

    i henhold til § 2, stk. 1, sammenholdt med § 5, stk. 1, i Umwelt-Rechtsbehelfgesetz (lov om supplerende bestemmelser om retsmidler på miljøområdet, der er fastsat ved direktiv 2003/35/EF) af 7. december 2006, som ændret ved lov af 21. januar 2013, i de procedurer, der er blevet indledt efter den 25. juni 2005 og afsluttet før den 12. maj 2011, har begrænset omfanget af domstolsprøvelsen af miljøforeningers søgsmål til de retsforskrifter, der giver borgerne rettigheder, og

    i henhold til § 5, stk. 1 og 4, i Umwelt-Rechtsbehelfgesetz (lov om supplerende bestemmelser om retsmidler på miljøområdet, der er fastsat ved direktiv 2003/35/EF) af 7. december 2006, som ændret ved lov af 21. januar 2013, har udelukket administrative procedurer, der er blevet indledt før den 25. juni 2005, fra den nationale lovgivnings anvendelsesområde.

    2)

    I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

    3)

    Europa-Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig bærer hver deres egne omkostninger.


    (1)  EUT C 159 af 26.5.2014.


    Top