Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0072

    Forenede sager C-72/14 og C-197/14: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. september 2015 — X mod Inspecteur van Rijksbelastingdienst (C-72/14) og T.A. van Dijk mod Staatssecretaris van Financiën (C-197/14) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch og Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — vandrende arbejdstagere — social sikring — lovgivning, der finder anvendelse — flodskippere i Rhinfart — E101-attest — beviskraft — forelæggelse for Domstolen — forelæggelsespligt)

    EUT C 363 af 3.11.2015, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 363/9


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. september 2015 — X mod Inspecteur van Rijksbelastingdienst (C-72/14) og T.A. van Dijk mod Staatssecretaris van Financiën (C-197/14) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch og Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Forenede sager C-72/14 og C-197/14) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - vandrende arbejdstagere - social sikring - lovgivning, der finder anvendelse - flodskippere i Rhinfart - E101-attest - beviskraft - forelæggelse for Domstolen - forelæggelsespligt))

    (2015/C 363/11)

    Processprog: nederlandsk

    De forelæggende retter

    Gerechtshof te ‘s-Hertogenbosch og Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: X (C-72/14) og T.A. van Dijk (C-97/14)

    Sagsøgte: Inspecteur van Rijksbelastingdienst (C-72/14) og Staatssecretaris van Financiën (C-197/14)

    Konklusion

    1)

    Artikel 7, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, samt artikel 10c-11a, 12a og 12b i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at en attest udstedt af den kompetente institution i en medlemsstat, i form af en E101-attest, med henblik på at attestere, at en arbejdstager er underlagt denne medlemsstats sociallovgivning, selv om denne arbejdstager henhører under overenskomsten om social sikring for flodskippere i Rhinfart, som blev vedtaget på regeringskonferencen med ansvar for ændring af overenskomsten af 13. februar 1961 om social sikring for flodskippere i Rhinfart og undertegnet i Genève den 30. november 1979, ikke er bindende for institutionerne i de øvrige medlemsstater. Den omstændighed, at den udstedende institution ikke havde til hensigt at udstede en egentlig E101-attest, men at anvende standardformularen for denne attest af administrative årsager, er i denne henseende irrelevant.

    2)

    Artikel 267, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, såsom den forelæggende ret, ikke er pligtig at indbringe sagen for Domstolen alene af den grund, at en lavere national retsinstans i en sag, der ligner den, som er indbragt for den, og som vedrører præcis den samme problematik, har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål, eller at afvente besvarelsen af dette spørgsmål.


    (1)  EUT C 142 af 12.5.2014.

    EUT C 223 af 14.7.2014.


    Top