Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0555

    Sag T-555/13: Sag anlagt den 21. oktober 2013 — MHCS mod KHIM — Compañía Vinícola del Norte de España (ICE IMPERIAL)

    EUT C 377 af 21.12.2013, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 377/18


    Sag anlagt den 21. oktober 2013 — MHCS mod KHIM — Compañía Vinícola del Norte de España (ICE IMPERIAL)

    (Sag T-555/13)

    2013/C 377/41

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: MHCS (Epernay, Frankrig) (ved advokaterne P. Boutron, N. Moya Fernández og L.-É. Balleydier)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Compañía Vinícola del Norte de España, SA (La Guardia, Spanien)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 14. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2588/2011-2) annulleres.

    EF-varemærkeansøgning nr. 8 837 379 om ordmærket »ICE IMPERIAL« for varer i klasse 33 imødekommes.

    Harmoniseringskontoret og Compañía Vinícola del Norte de España, SA tilpligtes at betale sagens omkostninger og dem, der blev afholdt i forbindelse med sagens behandling for Harmoniseringskontoret.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: MHCS

    Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ICE IMPERIAL« for varer og tjenesteydelser i klasse 32, 33 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 837 379

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Compañía Vinícola del Norte de España, SA

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 237 875 af figurmærket for »alle slags vin, med undtagelse af mousserende vin og sherry« i klasse 33; den spanske varemærkeregistrering nr. 95 020 af figurmærket »enhver klasse vin, med undtagelse af mousserende vin og Sherry« i klasse 33; det spanske varemærkeregistrering nr. 1 508 304 af ordmærket »IMPERIAL« for »vin« i klasse 33

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for så vidt angår alle de anfægtede varer

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse varemærkeforordningens artikel 42, stk. 2, og 3, og regel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2838/95 af 13. december 1995.


    Top