3.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/23

—

Artikel 1 og 2 i Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 1870 endelig annulleres.

—

Kommissionens forordning (EF) nr. 16/2003 (1), og nærmere bestemt dens artikel 7, erklæres uanvendelige på den foreliggende sag, eftersom de er i strid med grundlæggende formforskrifter, udgør en tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1164/94 (2), eller eftersom de under alle omstændigheder er i strid med gældende almindelige retsprincipper inden for EU’s retsorden.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

a)

Proceduren for tilbagesøgning af de allerede udbetalte beløb og for tilbageholdelsesretten af endnu ikke udbetalte beløb erklæres forældet.

b)

Der fastslås en forpligtelse til at nedsætte den korrektion, som Europa-Kommissionen har foretaget vedrørende de eventuelle uregelmæssigheder, der kan medføre en manglende fuldstændig betaling af beløbet og en fuldstændig tilbagebetaling af de beløb, der er udbetalt efter den 3. juni 2003, men som er faktureret mellem juni 2002 og februar 2003.

c)

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.

1)

Første anbringende om, at forordning (EF) nr. 16/2003 er ulovlig, fordi den er behæftet med væsentlige formelle mangler og udgør en tilsidesættelse af en trinhøjere norm

Forordning (EF) nr. 16/2003 er ulovlig, idet den hverken er vedtaget af kommissærkollegiet eller i henhold til bemyndigelsesproceduren, en skriftlig procedure eller en anden forenklet procedure i henhold til Kommissionens forretningsorden (3) i den udgave, der gjaldt på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende forordning, og idet bestemmelsen i artikel 18 i Kommissionens forretningsorden, der var i kraft på tidspunktet for forordningens vedtagelse, ikke er overholdt, samt idet Kommissionen har fortolket artikel 7 i forordning (EF) nr. 16/2003 i strid med forordning (EF) nr. 1164/94.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af de europæiske regler om udgifters tilskudsberettigelse

Den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af traktatens retlige gennemførelsesbestemmelser, navnlig for så vidt angår spørgsmålet, om udgifter, der er afholdt, efter og under den tilskudsberettigede periode begyndte er tilskudsberettigede udgifter til EU-finansiering, selv om de er faktureret senere.

3)

Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om bindende administrativ virkning af egne regler

Europa-Kommissionen har udviklet en fast administrativ praksis om at fortolke den relevante bestemmelse i den retning, der påberåbes af Den Portugisiske Republik.

Denne fortolkning stammede fra autoriserede kilder i Europa-Kommissionen, var blevet meddelt Den Portugisiske Republik og de øvrige medlemsstater, og dens indhold var åbenbart af en sådan art, at Den Portugisiske Republik havde en berettiget forventning om, at de fakturaer, den havde modtaget inden og betalt efter, at den forelagde Europa-Kommissionen en fuldstændig anmodning, var tilskudsberettigede.

Anvendelsen af den fortolkning, som Kommissionen nu gør gældende, er i åbenbar strid med retssikkerhedsprincippet, idet Den Portugisiske Republik pålægges store økonomiske byrder, skønt denne fortolkning hverken er sikker eller forudseelig.

4)

Fjerde anbringende, fremsat subsidiært, vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

Selv om det er korrekt, at Europa-Kommissionen i henhold til artikel H i bilag II til forordning (EF) nr. 1164/94 kan foretage de finansielle korrektioner, den finder nødvendige, og som kan indebære en fuldstændig eller delvis ophævelse af støtten tildelt projektet, er Kommissionen imidlertid forpligtet til at overholde proportionalitetsprincippet, idet den tager hensyn til sagens konkrete omstændigheder, som f.eks. uregelmæssighedens art og omfanget af den mulige økonomiske indvirkning som følge af eventuelle mangler i forvaltnings- og kontrolordningen. Det er således uforståeligt, hvordan det kan bestemmes at ophæve den tildelte støtte fuldstændigt, eftersom korrektioner på 100 % kun finder anvendelse, når manglerne i forvaltnings- og kontrolordningerne er så betydelige, eller den opdagede uregelmæssighed er så alvorlig, at de udgør en fuldstændig tilsidesættelse af fællesskabsreglerne, hvorved alle betalingerne fremstår uregelmæssige.

Fortolkningsproblemerne er en afgørende skærpende faktor, som Europa-Kommissionen altid skal tage hensyn til. Under hensyn til de beskrevne omstændigheder er der mindre restriktive foranstaltninger, hvorved den forfulgte målsætning kan nås — ved at anvende et reduceret indeks eller ved ikke at anvende en korrektion.

5)

Femte anbringende, fremsat subsidiært, om forældelse

Under alle omstændigheder var udgifter før 3. juni 2003 allerede forældet, eftersom den seneste regning var af 28. februar 2003, tre måneder og to dage inden den pågældende dato.

I henhold til forordning (EF) nr. 2988/95 (4) af 18. december 1995 er forældelsesfristen for proceduren fire år fra den dato, hvor uregelmæssigheden blev begået.