EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0194

Sag T-194/13: Sag anlagt den 5. april 2013 — United Parcel Service mod Kommissionen

EUT C 147 af 25.5.2013, p. 30–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 147/30


Sag anlagt den 5. april 2013 — United Parcel Service mod Kommissionen

(Sag T-194/13)

2013/C 147/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: United Parcel Service, Inc. (Atlanta, De Forenede Stater) (ved solicitors A. Ryan og B. Graham, og advokaterne W. Knibbeler og P. Stamou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 30. januar 2013 K(2013) 431 (Comp/M.6570 — UPS mod TNT Express), som forbyder UPS’ planlagte erhvervelse af TNT Express N.V., annulleres i sin helhed, for så vidt som den forbyder fusionen.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1)

Første anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved undersøgelsen af fusionens sandsynlige påvirkning af priserne. Kommissionen har endvidere tilsidesat sin begrundelsespligt og tilsidesat UPS’s ret til forsvar ved væsentligt at ændre den af UPS forelagte økonometriske model uden at høre UPS eller i tilstrækkelig grad forklare de foretagne ændringer.

2)

Andet anbringende om, at Kommissionen ved at anvende en arbitrær standard for den øgede effektivitets påviselighed begik en retlig fejl og afveg fra den standard, som er fastsat ved retspraksis. Kommissionen begik endvidere en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at give utilstrækkelig vægt eller ingen vægt til effektivitetsgevinster, som Kommissionen i princippet anerkendte. Endelig tilsidesatte Kommissionen UPS’ ret til forsvar ved at basere sin afvisning af effektivitetsgevinster på indsigelser, som UPS ikke tidligere var blevet gjort bekendt med.

3)

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at fejlanvende begrebet tæt konkurrence. Kommissionen begik ligeledes en fejl ved uden fyldestgørende bevis at konkludere, at konkurrenten til den fusionerede enhed ville tilpasse sig den fusionerede enheds eventuelle prisstigninger.

4)

Fjerde anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte UPS’ ret til forsvar ved at nægte selskabet adgang til relevante og diskulperende beviser. Endvidere undlod Kommissionen at give begrundelse, begik en retlig og faktisk fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den konkluderede, at konkurrenter, der ikke er tætte konkurrenter, ikke ville kunne udvide tilstrækkeligt til effektivt at påvirke den fusionerede enhed inden for en overskuelig fremtid.

5)

Femte anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved analysen af kundernes evne til at påvirke den fusionerede enhed.


Top