EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0622

Sag C-622/13 P: Appel iværksat den 27. november 2013 af Castel Frères SAS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-320/10 — Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 24 af 25.1.2014, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/16


Appel iværksat den 27. november 2013 af Castel Frères SAS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. september 2013 i sag T-320/10 — Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-622/13 P)

2014/C 24/29

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Castel Frères SAS (ved Rechtsanwälte A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 13. september 2013 i sag T-320/10 annulleres.

Frifindelse for så vidt angår Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castells påstand om annullation af afgørelsen truffet den 4. maj 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked i sag R 962/2009-2.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked og Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Retten og ved Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at afvise appellantens påstand om, at stævningen for Retten skulle have været afvist som ugrundet på grund af den »abus de droit«, som Fürstlich Castell’sches Domänenamt Albrecht Fürst zu Castell-Castell har begået. Appellanten har gjort gældende, at der foreligger en urigtig gengivelse af beviserne. Retten har desuden foretaget en urigtig fortolkning af betydningen af misbrug af rettigheder i de sager, der behandles ved EU-institutionerne. Endvidere støttes søgsmålet på, at der foreligger en manglende begrundelse af afgørelsen, idet Retten undlod at give en begrundelse for afvisningens af appellantens søgsmål.

Appellanten har desuden gjort gældende, at Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningens (1) artikel 7, stk. 1, litra c), idet den anvendte urigtige retlige kriterier, da den fastslog, at appellantens varemærke ikke kunne registreres.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


Top