EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0456

Sag C-456/13 P: Appel iværksat den 9. august 2013 af T & L Sugars Ltd, Sidul Açúcares og Unipessoal Lda til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 6. juni 2013 i sag T-279/11, T & L Sugars Ltd, Sidul Açúcares og Unipessoal Lda mod Europa-Kommissionen

EUT C 325 af 9.11.2013, p. 16–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 325 af 9.11.2013, p. 15–15 (HR)

9.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/16


Appel iværksat den 9. august 2013 af T & L Sugars Ltd, Sidul Açúcares og Unipessoal Lda til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 6. juni 2013 i sag T-279/11, T & L Sugars Ltd, Sidul Açúcares og Unipessoal Lda mod Europa-Kommissionen

(Sag C-456/13 P)

2013/C 325/27

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: T & L Sugars Ltd, Sidul Açúcares og Unipessoal Lda (ved avocat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Den Franske Republik

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanterne gives medhold.

Rettens dom af 6. juni 2013 i sag T-279/11 (»den appellerede dom«) ophæves, for så vidt som appellanternes søgsmål med påstand om annullation afvises, og den ulovlighedsindsigelse, der blev rejst i denne forbindelse, forkastes.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den tager stilling til realiteten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremsat følgende anbringender:

1)

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at de anfægtede forordninger medfører gennemførelsesforanstaltninger i den i artikel 263, stk. 4, TEUF, omhandlede forstand.

2)

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at forordning nr. 393/2011 (1) ikke vedrørte appellanterne individuelt.

3)

Retten begik en retlig fejl ved at forkaste ulovlighedsindsigelsen som en følge af fejl 1 og 2 ovenfor.

Som en følge heraf har appellanterne nedlagt påstand om (i) ophævelse af den appellerede dom, for så vidt som den afviste annullationssøgsmålet og ikke tog ulovlighedsindsigelsen til følge; og (ii) sagen hjemvises til Retten.


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 393/2011 af 19.4.2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser, EUT L 104, s. 39.


Top