Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62013CN0242

    Sag C-242/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 29. april 2013 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV

    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 207 af 20.7.2013, p. 6–6 (HR)

    20.7.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 207/24

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 29. april 2013 — Commerz Nederland NV mod Havenbedrijf Rotterdam NV

    (Sag C-242/13)

    2013/C 207/38

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Commerz Nederland NV

    Sagsøgt: Havenbedrijf Rotterdam NV

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er den omstændighed, at en garanti, der stilles af en offentlig virksomhed, tilregnes en offentlig myndighed — hvilket er en betingelse for, at der foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107 og 108 TEUF — nødvendigvis til hinder for, at garantien som i denne sag er afgivet af den offentlige virksomheds (ene)direktør, der ganske vist i civilretlig henseende var beføjet hertil, men handlede på egen hånd, bevidst hemmeligholdt garantien og tilsidesatte den offentlige virksomheds vedtægtsmæssige forskrifter, idet han undlad at indhente godkendelse og råd hos bestyrelsen, og det derudover må antages, at det pågældende offentlige organ (i denne sag kommunen) ikke ville have bevilget garantien?

    2)

    Såfremt de nævnte omstændigheder ikke nødvendigvis er til hinder for en tilregnelse til den offentlige myndighed, er de da uden betydning for spørgsmålet, om garantistillelsen kan tilregnes den offentlige myndighed, eller skal de nationale retter da foretage en afvejning af de øvrige elementer, der taler for eller imod en tilregnelse til den offentlige myndighed?
    Top